En fantastisk kvinde

Her er et portræt af en tilsyneladende fantastisk kvinde: http://www

Kristian Jensen,

04/04/2014

Her er et portræt af en tilsyneladende fantastisk kvinde:

http://www.b.dk/personlig-udvikling/eva-smith-jeg-er-traet-af-at-have-en-mening-om-alting

Iflg. artiklen blev hun gift som 21 årig efter kun at have kendt en mand i få uger, fik barn med ham et år senere, blev skilt kort tid efter, men fandt heldigvis kærligheden igen og er mor til ialt seks børn. Hendes karriereforløb er jo imponerende og behøver ingen opsummering.

I dag ville man aldrig gøre som Eva Smith. Man ville først og fremmest ikke gifte sig impulsivt, og da slet ikke få børn impulsivt. Og hvorfor? Fordi det hele skal være så perfekt og planlagt og fordi vi har glemt at livet er kort. Og hvem tjener al denne perfektionisme? Det er hverken godt for de ufødte børn eller for de fødte børn, eneste resultat er lavt fødselstal og at dem der kommer til verden bliver navlebeskuende superegoister fordi der ALTID er tid til dem og til at opfylde deres krav.

Eva Smith anbefaler iøvrigt også at få børn mens du studerer. Hun har jo helt ret, der bliver da aldrig noget bedre tidspunkt, specielt i betragtning af at vores velfærdsstat gør det økonomisk muligt. Som studerende har du den perfekte alder til at få børn, og du har mere tid og fleksibilitet end når du har et fast job.

Der er mange fantastiske mennesker i Eva Smiths generation, det er ærgerligt og paradoksalt at samme generation udvaskede nogle af vores samfunds vigtigste værdier: Lev i nuet, bliv gift og få børn tidligt, arbejd hårdt og lad være at beklage dig (bemærk at Eva Smith ikke kommer med den obligatoriske klagesang over at det er hårdt at have børn).

Kilde: