LA vil holde ikke-vaccinerede børn væk fra institutioner

Bag det umiddelbart totalitære ydre, ligger der muligvis for en gang skyld potentialet for et liberalt forslag, fra den såkaldte liberale alliance

Ikke angivet Ikke angivet,

29/03/2017

Bag det umiddelbart totalitære ydre, ligger der muligvis for en gang skyld potentialet for et liberalt forslag, fra den såkaldte liberale alliance.

Jeg antager, at forældre, der forbydes plads i de kommunale ordninger bliver kompenseret med et beløb svarende til den pris kommunen betaler for institutionspladsen. Altså en skatterefusion på omkring 20.000 om måneden. Herefter kan forældre med uvaccinerede børn købe pasningsydelser på det private marked i det omfang, der måtte tilfredsstille den enkelte families behov.

Må jeg i al ydmyghed foreslå at tilbyde forældre med vaccinerede børn, der tør løbe risikoen ved at få deres børn passet i ikke-kommunale institutioner, at få adgang til samme ordning.