DR1: Kommisær Wallander afslører kapitalismens grumme ansigt

DR1 har lige vist en fantastisk krimi, Wallander - Vidnet, om hvor galt det kan gå, når en korrupt forretningsmand stilles for en dommer og gøres a...

Ikke angivet Ikke angivet,

18/03/2012

DR1 har lige vist en fantastisk krimi, Wallander - Vidnet, om hvor galt det kan gå, når en korrupt forretningsmand stilles for en dommer og gøres ansvarlig for at føre illegale østeuropæiske arbejdere ind i Sverige og misbruge dem til at udføre sort arbejde under slavelignende forhold.

Først bliver anklageren i sagen udsat for bombeattentat, bestilt af den korrupte forretningsmand. Senere kommer to lithauere til skade under en arbejdsulykke, den ene dør af sine kvæstelser, og den anden myrdes af en kapitalist-lakaj for at skjule arbejdsulykken. En 8-årig pige som ser ligene blive bortskaffet forsøges myrdet på brutal vis.

Sagen udvikler sig da kapitalist-lakajen også udsætter vores helt, den skånske kriminalkommissær Kurt Wallander, for et bombeattentat. Lykkeligvis kommer Wallander ikke til skade.

Historien ender lykkeligt. Kapitalist-lakajen overtales til at vidne mod den korrupte forretningsmand som dømmes for sine forbrydelser mod de østeuropæiske arbejdere og det svenske folk.

Jeg vil gerne takke DR for at minde mig om, at sort arbejde ikke betaler sig. Sort arbejde er ondt. Import af underbetalt østeuropæisk arbejdskraft er ondt. Hold af østeuropæiske arbejdere under slaveforhold er grusomt. Kapitalismen er grusom. Fy faen! Tak, DR.