Six Degrees of Islam

I anledning af meta-debatten om Islam-debatten på 180grader: Six Degrees of Kevin Bacon er en selskabsleg for film-buffs

Ikke angivet Ikke angivet,

14/08/2010

I anledning af meta-debatten om Islam-debatten på 180grader:

Six Degrees of Kevin Bacon
er en selskabsleg for film-buffs. Legen går ud på at finde en skuespillers Bacon Number, dvs. forbinde ham med Kevin Bacon ved hjælp af så få film som muligt. Jeg giver ordet til Wikipedia:  

The Bacon number of an actor or actress is the number of degrees of separation he or she has from Bacon, as defined by the game. This is an application of the Erdős number concept to the movie industry. The higher the Bacon number, the farther away from Kevin Bacon the actor is.

The computation of a Bacon number for actor X is a “
shortest pathalgorithm:

  • If the lowest Bacon number of any actor with whom X has appeared in a movie is N, X’s Bacon number is N + 1.
  • Kevin Bacon himself has a Bacon number of 0.
Here is an example, using Elvis Presley:

Therefore Asner has a Bacon number of 1, and Presley (who never appeared in a film with Bacon himself) has a Bacon number of 2.

As of December 2007, the highest finite Bacon number reported by the
Oracle of Bacon is 8.

Mens vi filmbuffs havde travlt med at finde Bacon-tal, så har højrefløjen udviklet deres egen Six Degrees-selskabsleg.

Six Degrees of Islam

I Six Degrees of Islam skal du finde den korteste mulige forbindelse mellem et givent emne og Islam. Tillad mig at illustrere, hvordan man leger Six Degrees of Islam med et par autentiske eksempler fra Blogland:

Rådet for Større Badesikkerhed

Mads Kastrup blogger her kritisk (og fornuftigt) om Rådet for Større Badesikkerhed, som “forlanger … at uopmærksomme forældre skal kunne straffes, hvis deres børn drukner i haven eller andre steder.”

Den katolske blogger Kimpo udnytter lejligheden til at lege Six Degrees of Islam, og kommer med følgende kommentar:

Visse muslimer ofrer gladeligt deres børn i en højere sags tjeneste(tænk hamaSS). Hvis vi nu antager at den voksende muslimske befolkningsandel også medfører flere og flere forældre, der ikke ser nogen katastrofe i deres børns død (herre gud, de har så mange og det var sikkert allans vilje), bliver det da ikke relevant at straffe forældrene?

Min pointe er, at Kastrups syn på sagen forudsætter en kulturel homogenitet, som efterhånden ikke længere er til stede i Europa.


Rådet for Større Badesikkerhed: Islam-tal 1

*****

Kristen massemorder

Uriasposten blogger her om den kristne massemorder Elias Abuelazam. Uriasposten nævner udtrykkeligt at morderen er kristen; Til venstre herunder ses den meget omtalte ’serial stabber’ – palæstinensiske Elias Abuelazam (kristen; israelsk pas).

Men Uriaspostens kommentatorspor er fyldt med garvede Six Degrees of Islam-spillere, og Elias bliver lynhurtigt, og befriende blottet for argumentation, skrevet ind på den sørgeligt lange liste over islamiske terrorister:

US regeringen ønsker ikke at krænke muslimske følelser, nævner sjældent “Muslim” eller “Islamisk” når den beskriver islamisk terrorisme. Seneste eksempel på denne leflen for islamiske følelser er Obamas kvalmende hyldest til islam ved indledningen til Ramadan.

Kristen massemorder: Islam-tal 1

*****

Julemærker

Manden bag Uriasposten er fugleentusiasten Kim Møller. I 2008 offentliggjorde han en historie, som blot bestod af sætningen “Fra Julemærkefondens hjemmeside – Julemærke 2008″, og et billede af Kronprinssesen ifærd med at afsløre årets julemærker med fugle-motiver.

Allerede dengang var Six Degrees of Islam en populær selskabsleg i nationalkonservative kredse, og vi får et par velspillede moves fra de garvede veteraner Hans, Janne og DaLi:

Det er simpelhent en katastrofe, at julen kan tilpasses muslimer.



Var ‘julemærket’, hvor julen er blevet tabu, bare det eneste multikulturelle angreb på dansk kultur, men det er det desværre ikke. I multikulturen er der i københavnske skoler ikke mere plads til skolemad der ikke er halal. I supermarkeder kan man ikke mere købe en kylling der ikke er halal slagtet – det er jeg meget træt af. Der skal i stedet for være en reel valgmulighed – valgmulighed om man vil have halal eller ej og om man vil have religiøs (’bønnet’) mad eller ej.



Den “kristne” jul er sgu alligevel mere hedensk end kristen. Det ændrer dog ikke ved, at grunden til dens afskaffelse er … ja muslimsk. Religiøs supremacisme, lige ind af bagdøren.




Julemærker: Islam-tal 1

Summa summarum:

Six Degrees of Islam er en underholdende selskabsleg, som har potentiale til at blive en blockbuster, som vil optage samfundsdebattører på samme måde som Six Degrees of Kevin Bacon har optaget filmbuffs. Jeg tillader mig dog at tænke en enkelt tanke…

Hvordan kan det være at spillerne bliver ved med at finde fornøjelse i Six Degrees of Islam, når Islam-tallet hver eneste gang er 1?

Hat-tip:

The Citizen som (sandsynligvis uforvarende) inspirerede mig.