Er statens data altid "vores" data? | Version2

Når staten er problemet uden selvkritik og med fokus på den planøkonomiske detailstyring, så akkumulerer problemerne

Ikke angivet Ikke angivet,

16/10/2012

Når staten er problemet uden selvkritik og med fokus på den planøkonomiske detailstyring, så akkumulerer problemerne.

Her er et eksempel, hvor staten tvangsopkræver data i usikre strukturer, som derefter kan misbruges.

I sidste uge gjorde min kollega mig så opmærksom på, at man via Trafikstyrelsens hjemmeside kan indtaste en bils registreringsnummer og derved få dens stelnummer, som man dernæst kan taste ind hos Bilbogen og få oplyst navn og fødselsdato på de personer, som har optaget lån med pant i bilen.

Årsagen er et de grundliggende systemer er indrettet med en forældet tankegang fra en før-internet tid, hvor koordination af distribuerede processer var svært - til i dag, hvor det at kunne sikre adskillelse af ikke-relaterede processer for at kunnne sikre de negative rettigheder er endnu sværere.

Når man laver databaser over mennesker, organisationer og fysiske objekter, så underminerer man systematisk disses rettigheder, fordi man ikke kan kontrollere eller garantere imod det sekundære misbrug.

Eksistensen af databasen er i sig selv en negativ eksternalitet, som gradvist underminerer både den frie markedsdannelse, sikkerheden og retssikkerheden.

Problemet er ikke, at staten ligger disse databaser online (alle statens databnaser burde kunn eligges online), men at data eksisterer i en form, som ikke kan sikres i en verden, hvor sikkerheden gradvist bryder sammen, magften korrumperes omkring særinteresser og alting sammenkøres.

En sådan verden er hverken markedsbaseret eller noget, som ligner demokratisk. Den er magtkoncentreret og magten ligger ALTID et andet sted end hos det individid, hvor kontrollen i et retssamfund hører hjemme. At der af masser af interesser i at kontrollere og eje mennesker, gør hverken sådanne strukturer gavnlige, legitime eller nødvendige.

Vi lever i en tid, hvor vi igen skal erkende, at verden ikke er flad, men meget mer ekompliceret og nuanceret end vi troede. Og hvor værdierne ligger i at tilpasse vores forståelse til realiterne.