Det så udskældte Sverige har på nogle andre områder domstole, der tør tænke selv og ikke blot blåstempler hvad "systemet" ønsker.
I Danmark er situationen den, at Højesteret har bestemt, at rettighedshavere kan gå til domstolene og bede internetudbydere om at lukke adgangen til bestemte sider på internettet, som rettighedsudbyderne ikke bryder sig om. Det kan sammenlinges lidt med, at pålægge ejeren af en vej ansvaret for at kontrollere, at der ikke foregår noget snavs i de huse, som vejene fører til.
Det er problematisk, at private rettighedshavere kan gå direkte til en internetudbyder og forlange, at visse sider ikke skal kunne vises. Internetudbyderen skal bruge tid og kræfter (og penge, som forbrugerne betaler) på at vurdere, om indholdet på en hjemmeside er lovligt eller ej, hvilket ikke er deres opgave.
Norges domstole har som i Sverige også slået fast, at censur på internettet må gennemføres på en anden måde.
Man kan undre sig over, at Danmark i modsætning til Norge og i Sverige fastholder, at distributionen af indhold på nettet skal undergives censur.
