4 nødvendige politikændringer

Kuglerne flyver nu omkring i den røde højborg Nørrebro, og mon ikke nogle af multikulti-tilhængerne er ved at få en bitter smag i munden ? Jeg tr...

Lars Nygaard,

14/08/2017

Kuglerne flyver nu omkring i den røde højborg Nørrebro, og mon ikke nogle af multikulti-tilhængerne er ved at få en bitter smag i munden ?

Jeg tror det, ihvertfald indtil det er lykkedes dem at flytte til Østerbro eller Frederiksberg, hvor de kan tage den frelste mine på igen, da de så et stykke tid vil vil være sikret natteroen.

Desværre er situationen den, efter 35 års katastrofal indvandringspolitik, at ca. 75 % af vælgerne stadig velopdragent (hjernevasket ?) går ned og stemmer på de systembevarende partier.

Kun ca. 25 % af vælgerne gør oprør mod den katastrofale politik, og stemmer på Nye Borgerlige eller Dansk Folkeparti, som begge er indstillet på at lave nødvendige reformer.

Hermed mine forslag til nødvendige reformer:

1. Udtræden af den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Argumentet for dette er at dommerne i Strasbourg selv opfinder nye love, hvorfor det danske folkestyre undermineres. F.ex. kan vi ikke udvise mange kriminelle udlændinge, og deres seneste opfindelse er, at enhver rumænsk tyveknægt kan tage til Danmark og få beskyttelse, fordi fængselscellerne i Rumænien er for små.

2. Udtræden af Flygtningekonventionen

Flygtningekonventionen sikrer alles ret til at søge asyl, hvilket er helt uholdbart. Mange kommer uden papirer og lyver om deres oprindelse, og om hvad de har være udsat for. Det er så danske embedsmænds opgave at forsøge at udrede hvad der er op og ned, og i tvivlstilfælde skal de give asyl. Derudover kræver Flygtningekonventionen at anerkendte flygtninge behandles som landets egne borgere, hvilket er grunden til at de har krav på kontanthjælp m.m. Da konventionen blev vedtaget i 1951 var der ikke de samme guldrandede ordninger som vi har idag, men konventioner er jo åbenbart skrevet på stentavler, så intet kan rettes. Derfor må vi ud af konventionen.

3. Kvoter for antallet af nye statsborgere.

De nuværende regler giver alle der opfylder betingelserne et retskrav på statsborgerskab. Det skal ændres så kun f.ex 250 kan få statsborgerskab per kvartal. På den måde er det også kun de mest egnede der får statsborgerskab, og danskere sikres førstefødselsretten til deres eget land.

4. Arbejdspligt for socialhjælp

Ingen hel eller delvis arbejdsdygtig person skal kunne få socialhjælp betalt af staten uden at yde en modydelse. Ikke nødvendigvis 37 timer, 30 timer er også OK.

Det vil helt sikkert motivere mange til at tage mod et godt tilbud om at forlade Danmark igen, hvis de skal til at arbejde hver dag, og det vil også være sundt for mange danske modtagere af socialhjælp.

Kilde: