Afsløring - Ny integrationslov

Flygtninge og familiesammenførte skal arbejde mindst 10 timer om ugen for at få overførselsindkomst

Poul V. Jensen,

01/05/2015

Flygtninge og familiesammenførte skal arbejde mindst 10 timer om ugen for at få overførselsindkomst.

Det er naturligvis en rigtig tanke, at man skal bidrage. Samtidig er det en god vej til integration og at undgå langvarig offentlig forsørgelse

Imidlerid har vi en stor udfordring med at skaffe arbejdspladser til de mange flygtninge og familesammenførte. 
For der første vil det kræve løntilskud til virksomheden den første periode, hvor virksomheden skal håndtere sproglige udfordringer og afsætte ressourcer til oplæring af adfærd og rutiner  på det danske arbejdsmarked.

Den anden udfordring er de mange danskere, der i forvejen er ledige. Nogle er arbejdsparate og andre afventer praktikforløb eller gennemfører et uddannelsesforløb.
Hertil kommer de mange der er parkeret på overførselsindkomst, hvor en del sagtens kan arbejde 10 timer om ugen eller mere.
En del af de ledige har været uden for arbejdsmarkedet så længe, at pris på deres arbejdskraft ikke stemmer overens med de krav, fagbevægelserne stiller til det danske arbejdsgivere, om en minimumsløn. 
Og når man kommer helt ny til Danmark, uden at kunne sprog eller har kendskab til det danske arbejdsmarked, risikerer man at blive en udgift for sin danske arbejdsgiver, i sted for en aktiv. Og med så mange ledige danskere, vil det slet ikke være attraktivt for en dansk arbejdsgiver at sige ja til at ansætte en flygtning.

Med andre ord er dette forslag helt igennem uigennemtænkt. Regeringen forestiller sig at kommunernes jobcentre skal trylle endnu flere ledige i arbejde - uden at der er en plan for øget beskæftigelse.

Det er ren symbolpolitik som giver en masse frustrationer for ledige - danskere og indvandrere/flygtninge - der er ikke flere job, men mange flere ledige.
Hvem skal prioritreres og hvordan aktiveres i ventetiden?

En plan for øget bekæftigelse efterlyses samtidig med en konkret plan for integration af flygtninge og familesamenførte der ikke stiller forventninger som  arbejdsmarkedet ikke kan indfri og samtidig giver tilkommere til Danmark det klare indtryk at de skal arbejde for føden.

Et andet problem er også, at den nuværende regering er begyndt at åbne døre for flere flygtninge end vi i øjeblikket kan tage os af og give et anstændigt ophold i landet. Det er uhørt, at en ansvarlig minister beder befolkningen om at hjælpe med at huse flygtninge. Og nu skal man også skabe arbejdspladser og forbigå ledige danskere på arbejdsmarkedet, fordi regeringspartier ønsker sit vælgersegment tilbage. Det er respektløst og uanstændigt overfor os alle sammen. Både danskerne og flygtninge fortjener bedre end lappeløsninger.

Kilde: