Antifascistisk Aktion burde sende en stor tak til Daniel Carlsen.
Det var på en dyster baggrund, da kræfter på den yderste danske venstrefløj i 1992 besluttede at danne Antifascistisk Aktion. Baggrunden var det stadig uopklarede bombeattentat mod Internationale Socialisters kontor i Søllerødegade, hvor en ung aktivist, Henrik Christensen var blevet dræbt.Attentatet blev på den yderste venstrefløj set som en klar optrapning af den konflikt havde og har præget forholdet mellem den yderste venstrefløj og den yderste højrefløj på gadeplan. Antifascistisk Aktion blev således først og fremmest dannet som et nerværk, der havde til opgave at bekæmpe udbredelsen af højreekstrem vold i Danmark.
I AFAs egen selvforståelse har organisationen på dette punkt været en succes og på deres hjemmeside kan man finde følgende beskrivelse af resultaterne af gruppens aktiviteter (bemærk at tidsandgivelsen antyder at formuleringerne er nogle år gamle)
”I snart tyve år har vi været aktive i kampen mod racisme og nazisme. Igennem aktioner, demonstrationer, kampagner, forebyggelse, hjemmesider og koncerter har vi været med til at skabe en antifascistisk kultur og bevægelse. Den nazistiske bevægelse i Danmark er stærkt skrumpet ind og splittet i forskellige fraktioner. Hver gang nazisterne har forsøgt at markere
sig eller marchere i gaderne, har vi sammen med tusindvis af andre antinazister stoppet dem.”
Udefra set vil nogle formodentlig betragte denne beskrivelse med en hvis skepsis. For det første
fordi Danmark også er kendetegnet ved at der eksisterer nogle ret slagkraftige kanaler for kanaliseringen af politisk Islam-skepsis til offentligheden (den mest prominente af dem er naturligvis Dansk Folkeparti). For det andet fordi fremkomsten af den ’anden’ fremmedpolitiske ’demokratiske’ højrefløj måske i høj grad har fået vind i sejlene bl.a. på grund af AFAs aktioner, som har det gjort det enormt nemt at råbe ’venstreekstremisterne kommer’, hver gang man ønskede at skabe sympati for en Geert Wilders eller en Lars Hedegaard.
Måske er det derfor, at det fremmedpolitiske højre er blevet lidt for magelige. I hvert fald synes det at være kommet bag på nogle kommentatorer, at der denne gang er dukket et ’rigtigt’ lyslevende nazistparti op ved folkemødet på Bornholm (i form af det græske Gyldne Daggry) der er ekstremt voldeligt og antidemokratisk. Den sædvanlige afvisning af AFA s aktiviteter i ytringsfrihedens ukrænkeligheds navn forekommer i hvert fald undertegnede at være en smule utilstrækkelige i forhold at Gyldent Daggry er en bevægelse, der systematisk forfølger og myrde såvel immigranter som politiske modstandere. Og selv blandt AFAs egne synes der at
være gået en prås op for dem omkring at det i virkeligheden er organisationer som Gyldent Daggry, organsiationen primært er blevet sat i verden for at bekæmpe – og ikke den mere fredelige del af det fremmedpolitiske højre, som de ellers har brugt en hel del af deres
krudt på.
Set med disse øjne kan man vel sige at AFA skylder Daniel Carlsen og Danskernes Parti en stor tak. For at demonstrere at der faktisk er danske statsborgere, hvis holdninger er så langt ude, at de rent faktiosk sympatisere nok med en gruppe som Gyldent Daggry til at de vil invitere dem til folkemødet. Og for dermed at give AFA en reel politisk sag. Hvad de vel næppe kan siges at have haft i mange år.
