Så ligger folketingsvalget et pænt stykke bag os – det første valg i mands minde, hvor jeg ikke har siddet klistret til tv-skærmen. Af den enkle grund, at der sjældent eller aldrig var reelle diskussioner, hvor de politiske nuancer, og forskelle i menneske- og samfundsopfattelse kom sagligt til orde. Og hvor politikerne fik lov til at tale uden afbrydelser fra emsige studieværter.
Som påpeget flere gange blev der lagt op til en såkaldt præsident-valgkamp, hvor seerne skulle tage stilling til, hvem af de to statsministerkandidater, de havde mest tillid til. Eller hvem eller hvad var det egentligt, der lagde lige præcist dette spor ud? Helle Thorning-Schmidts spindoktorer, som havde en nøje tilrettelagt drejebog klar fra den daværende statsministers nytårstale? Eller de godt 80 procent journalister, der stemmer på partier i rød blok, og som har været helt på det rene med, at hvis de borgerlige kom til magten, ville fx DR komme i søgelyset i forhold til nedskæringer?
Hovedsynderen – eller synderNE – er efter min bedste vurdering først og fremmest tv-journalisterne på DR og TV-2. Betyder det da noget for deres journalistik, at tv-journalisterne stemmer på partier i rød blok? Ja, det gør det, fordi de ganske enkelt ikke evner at lægge deres politiske holdninger i garderoben, før de ”går på”. Lyt fx til DR-P1morgen hver dag og suppler med Orientering, og konstater på den baggrund, at DR er A, B, F, Ø og Å’s ubestridte trumfkort. For licensbaserede kroner bedriver DR næsten konsekvent politik under flaget multikulturalisme – og under valgkampen suppleret med: Jagt Løkke 24/7. Det meste leveret af alt for mange overfladiske, selfie-orienterede journalister uden historisk viden og almen dannelse. Godt nok vandt blå blok, men det var med et mulehår, og det kunne lige så nemt være gået den anden vej. På grund af tv-journalistsstanden røde tunnelsyn.
Lad mig præcisere: Tv-journalister er hverken værre eller bedre end andre mennesker. Men nogen af dem har alt for meget magt i forhold til den viden – eller rettere sagt: mangel på samme – de sidder inde med. Problemet er et af følgende: • Journalisten forvrider fakta igennem en bestemt vinkling, en bestemt opbygning af fx et interview og ved at invitere gæster i studiet, som mere eller mindre deler journalistens eget udsyn på verden • Journalisten lyver, evt. mod bedre vidende (sjældent) • Journalisten undlader at fortælle en række historier (udbredt og virkelighedsforvrængende)
DR har min særlige bevågenhed på grund af licensen. Jeg er tvunget til at betale til en institution, hvis medarbejdere som hovedtendens bestræber sig på at opdrage borgerne til et positivt syn på multikulturalisme og velfærdsstat. Det sker i emnevalg, stofprioritering og selektion af eksperter og kilder. Måske fordi der sidder en ledelse rekrutteret inden for det samme snævre segment, der tilsyneladende ikke aner, hvordan verden ser ud uden for voldene alias Østerbro, Frederiksberg, Christianshavn og forstæderne nord for København? Og altså udstyret med et endimensionalt verdensbillede. Skyklap-perspektivet gælder også for det i egen selvforståelse intellektuelle flagskib Deadline på DR2, og det gælder for en række udsendelser på P1, der ikke forspilder nogen lejlighed til at promovere sig som den ”kloge kanal”. Med programmer som P1morgen, Europa lige nu og Orientering kan man næsten altid være sikker på, at ”modstanderen /fjenden” er de mennesker, som sætter spørgsmålstegn ved: 1. Den menneskeskabte andel i klima- og miljøforandringer, 2. EU, herunder asyl- og socialpolitikken skubbet frem af en aktivistisk domstol, 3. FN (et organ i dag domineret af muslimske / afrikanske lande), 4. Israel som skurken i Palæstina-konflikten, 3. Indvandring fra 3. verdenslande, 4. Ligestilling og det moderløse samfund, 5. Vuggestuer og omfattende institutionalisering, 5. Den rummelige folkeskole, 6. Socialkonstruktivisme, 7. Romaer og asylansøgere som pr definition ofre, 8. Nedgøringen af Danmark som et (kultur)kristent land, 8. Modersmålsundervisning (fx tyrkisk, arabisk), 9. At fattigdommen i 3. verdenslande skyldes vestlig imperialisme og ikke en ukontrolleret befolkningsvækst, korrupte (politiske) ledere og analfabetisme, 10. At et dårligt liv altid er samfundets skyld og aldrig et resultat af den enkeltes indsats og uhensigtsmæssige valg, 11. Undermineringen af ægteskabet, 12. Frihed til at gøre, hvad man har lyst til, 13. Ulandshjælp, 14. Indoktrinering af skoleelever funderet i en multikulturalistisk lærertilgang (48 procent af lærerne i København siger, de stemmer på Enhedslisten), 15. Latterliggørelsen af traditioner og klassiske borgerdyder, 16. Den generelle offergørelse, 17. Autoritetstabet (det faderløse samfund, hvor få voksne vil tage voksenheden på sig).
Et stort flertal af såvel DR-journalister som journalistprofessionen som sådan tænker, skriver og bevæger sig i mere eller mindre lukkede kredsløb. Ikke godt, når deres modtagere (heller) ikke læser bøger og tidsskrifter, men primært får viden og danner deres holdninger ud fra tv, radio og net. Hvorfor har jeg lige valgt at fokusere på tv-journalister på landsdækkende tv-kanaler? Fordi meget tyder på, at færre mennesker læser aviser og primært orienterer sig via de elektroniske medier. I den ramme er tv-mediet det absolut mest magtfulde med afsæt i klichéen: Et billede siger mere end 1000 ord.
(trykt som kronik i Fyens Stiftstidende 8.7.15)
