Det er en frivillig sag, om man efter mange års permanent opholdstilladelse vil søge statsborgerskab i Danmark. Statsborgerskab er ikke nødvendigt for fortsat ophold i landet, og på næsten alle områder er personer med permanent opholdstilladelse og med statsborgerskab stillet lige. Der er lighed for loven, og der er lighed i forhold til skat og sociale ydelser.
Væsentligste forskel er, at statsborgerskab giver stemmeret til folketingsvalg og folkeafstemninger, og at det er sværere at blive udvist for kriminalitet, hvis man er dansk statsborger.
Der kan knyttes sig nogle betingelser til at få statsborgerskab, og det er ifølge Grundloven alene op til medlemmerne af Folketinget at beslutte, om en ansøger om indfødsret kan få tildelt indfødsret. Det er ingen menneskeret at få statsborgerskab, og det er ingen menneskerettighedskrænkelse, hvis ens ansøgning om indfødsret afvises. Uanset grund.
Der er ingen objektive kriterier for at få indfødsret i Danmark. Det er op til politikernes diskretionære beføjelser, og enhver politiker, der kun føler sig bundet af sin samvittighed, kan stemme ja eller nej til tildeling af indfødsret ud fra et hvilket som helst hensyn, som vedkommende finder relevant. Uanset hvor idiosynkratisk og vilkårligt.
Hvis et flertal i Folketinget mener, at personer, der frivilligt ansøger om indfødsret, skal have en ren straffeattest, være i beskæftigelse og ikke have modtaget nogen offentlige ydelser i X antal år før ansøgningen, så er Folketinget i sin fulde ret til at kræve, at administrationen undersøger, om ansøgerne lever op til de krav.
Hvis et flertal i Folketinget mener, at personer, der frivilligt ansøger om indfødsret, ikke må have givet udtryk for antidemokratiske holdninger, så er Folketinget i sin fulde ret til at kræve, at administrationen undersøger, om ansøgerne lever op til det krav.
Det er legitimt at mene, at man ikke skal stille krav om selvforsørgelse eller en ren straffeattest for at få statsborgerskab, men hvis man stiller det som betingelse, vil det være mærkværdigt at hævde, at man ikke har nogen ret til at kontrollere, om betingelserne er opfyldt.
Det samme gælder med antidemokratiske holdninger. Det er legitimt at mene, at antidemokratiske holdninger ikke skal være en hindring for at opnå indfødsret, men hvis man stiller det som betingelse, at man ikke er antidemokrat, så kan der heller ikke være noget galt i at kontrollere opfyldelsen af det krav, for så vidt det er muligt.
Det er ingen RET at få tildelt indfødsret, og der er ingen menneskerettigheder, der beskytter en ansøger om indfødsret mod at få afvist ansøgning om indfødsret pga. antidemokratiske holdninger. Det er tilmed helt FRIVILLIGT, om man vil ansøge om indfødsret. Der er ingen tvang i det.
Efter at et flertal i Folketinget har valgt ikke at give indfødsret til Belal El-Khatib pga. hans islamistiske og antidemokratiske holdninger, så har Jesper Langballe fra DF foreslået, at der skal nedsættes en instans, der skal screene, om ansøgere om indfødsret lever op til det krav.
Det forslag har så vakt et mindre ramaskrig, og facebookdebattører har sammenlignet med Mchartyisme og med totalitære regimer. Men endnu har ingen – heller ikke Mchangama – villet svare på, hvilke rettigheder forslaget krænker?
Og det må jo være sagens kerne?
Hvis man ikke ønsker at blive screenet for sine holdninger, så kan man jo lade være med at ansøge om indfødsret. Det er helt frivilligt. Og selv hvis man bliver screenet for sine holdninger, kan det stadig ikke hævdes at være en krænkelse af ens menneskerettigheder. Og ikke bare fordi man frivilligt ansøger, men fordi det ikke er en menneskeret at få statsborgerskab.
Og hvis der ikke er tale om nogen rettighedskrænkelse, hvori ligger så problemet?
Bag alle de kritiske kommentarer om forslaget synes alene at ligge det, at der er nogen, der ikke mener, at antidemokratiske holdninger skal være en hindring for at få tildelt indfødsret, mens andre mener, at det bør være det.
