Beskyt vores kultur

Næppe er dørene slået op til Vestegnens nye kæmpestore Imam Ali Moské før presset mod vores grundlovssikrede ytringsfrihed begynder igen

Ikke angivet Ikke angivet,

06/10/2015

Næppe er dørene slået op til Vestegnens nye kæmpestore Imam Ali Moské før presset mod vores grundlovssikrede ytringsfrihed begynder igen. Moskeens talsmand, Murtaza Al-Shawi har vist ikke helt forstået – eller vil ikke forstå - hvad vores ytringsfrihed går ud på og hvor stor en del den er af danskernes DNA.

Manden taler forsonende om åbenhed, respekt og gensidig dialog. Hans ‘håndgranat’ er pakket pænt ind i gavepapir: ‘Hvis der er tale om hån, og det træder andre over tæerne, er det ikke ok. Buddha, Mohammed, Jesus eller Moses, hvis det er et helligt ømt punkt for nogle mennesker, så er det noget, vi bør sætte grænser for’. Ak ja, tænk det sagde han virkelig i interviewet.

Hvilken total mangel på respekt for det land, han og hans trosfæller befinder sig i. Hvordan kan de stadig tro, at vores ytringsfrihed er noget ‘vi må diskutere med hinanden’. Ti år efter Muhammedkrisen. Efter al den død og ødelæggelse voldsmandens veto har påført vores frihedselskende Europa, så fremturer han. Hvad med at sætte sig ind i Danmarks kultur og historie?

Vi har fået nok af særkrav, fornærmelsestærskler i gulvhøjde, hadprædikanter, radikalisering af unge og angrebene på vores ytringsfrihed. Den sociale og religiøse kontrol lammer integrationen i det danske samfund.

Mellemøstlige og afrikanske migranter og flygtninge med religiøse doktriner som drivkraft er ankommet med tyranniet og shariaen i bagagen og forlanger, at sådan skal det også være her i Danmark og vi skal bare betale for det. Fundamentalismen og kriminaliteten vokser. Afhængigheden af offentlige ydelser blomstrer. Vi er efterhånden et dybt prøvet folkefærd, når det gælder integration.

Det burde være et wake up call, at Saudi-Arabien vil investere i hundredevis af mia kr på moskéer i vores lande. Alligevel forsvarer vi ikke vores kristne kulturbase, fordi vi er bange for at fornærme muslimer. Vi har den mest slatne, samvittighedsløse generation af politikere, Europa nogensinde har fostret. Ikke en eneste statschef står op og siger stop for folkevandringen ind i Europa. Intet forsvar for alt det, vi har udviklet og bygget op.

Vi sidder sløvt og accpterer, at flertallet i mange europæiske lande ifølge demografiske fremskrivninger vil skifte, så den oprindelige befolkning kommer i mindretal. Resultatet bliver en stor befolkningsgruppe, som er fjendtligt indstillet over for demokratiet, retsstaten og ytringsfriheden. Kun hensynet til familien og klanen tæller. Uden det kollektive ansvar for vores fælles velfærdssamfund fjernes kernen i vores demokrati.

Med mindre vi tager opgøret og indfører kulturbeskyttelse:

Væk med koranskoler, islamiske friskoler, modermålsundervisning. Højst 25 pct muslimer i boligområder, børnehaver og skoler. Væk med særrettigheder, enklaver med sharia, ghettoer. Væk med langskæggede islamister,der går rundt på asylcentre og forfølger kristne flygtninge. Slut med import af middelalderlige, jødehadende imamer. Imamer skal kunne tale dansk og fungere i et moderne samfund.

 Europa står over for et kultursammenbrud af dimensioner. Det er et helligt ømt punkt for os danskere. Noget vi  bør sætte grænser for.  Gerne i dialog med  moskéens talsmand.

Kilde: