København: Ifølge den seneste opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har i alt 56 personer søgt asyl i Danmark i den seneste uge.
Fem af dem kom fra Syrien, mens blot to personer kom fra Irak.
Derudover søgte 11 afghanere asyl i Danmark, mens de resterende 38 ansøgere kom fra det, ministeriet kategoriserer som "øvrige lande".
Siden den midlertidige kontrol ved den dansk-tyske grænse trådte i kraft 4. januar har ministreret dagligt offentliggjort en opgørelse over asylansøgninger.
Det samlede antal asylansøgere i de 19 uger med grænsekontrol er nu oppe på 3380 personer.