I 1988 ransagede politiet på Trinidad et kollektiv drevet af Jamaat al Muslimeen(JaM), en muhamendansk organisation under ledelse af Yasin Abu Bakr. De konfiskerede våben og ammunition og anholdte 34 medlemmer, anklaget for tyveri, røveri, ulovlig våbenbesiddelse, voldtægt og mord.
Den begivenhed fik medlemmer af JaM til at anklage regeringen for at være undertrykkende og ulovligt at besætte deres land. Abu Bakr blev anholdt flere gange for foragt for retten og ulovlige demonstrationer.
Fredag den 27 juli 1990 forsøgte 114 medlemmer af JaM at iværksætte statskup mod Trinidad & Tobagos lovligt valgte regering: 42 stormede The Red House, parlamentsbygningen og tog premierminister Robinson og hans kabinet som gidsler, samtidigt hermed angreb 72 medsammensvorne landets TV-station, Trinidad and Tobago Television(TTT) og radiostationen, Trinidad Broadcasting Company.
Robinson blev slået og skudt, da han prøvede at beordre hæren til at angribe de militante. Politi og forsvar reagerede ved at forsegle området omkring Red House. Omfattende plyndinger og ildspåsættelser fulgte i hovedstaden Port of Spain og et bebygget område øst herfor kaldet The East-West Corridor, men der var ro i resten af landet.
American Airways og British Airways stoppede flyvninger til hovedstaden og fungerende præsident Emmanuel Carter erklærede landet i militær undtagelsestilstand. Flere ministre der ikke havde været i Red House oprettede kontor på Trinidad Hilton og om natten tog hæren kontrol med TTT. Efter 6 dages forhandlinger overgav muhamedanerne sig den 1. august og blev anholdt, anklaget for højforræderi, men appelretten erklærede amnestien, som de blev lovet for at overgive sig, for lovlig og løslod dem. Præsidentrådet annullerede senere amnnestien, men muhamedanerne blev ikke anholdt.
Ialt døde der 24 under kupforsøget, herunder 2 palamentsmedlemmer, og skaderne løb op i millioner.
I 2010 beordrede domstolen mange af JaM ejedomme konfiskeret for at dække udgiftene til reparation af ødelagte bygninger ved kupforsøget.
Muhamedanerne udgør kun 5% af befolkningen på Trinidad & Tobago, alligevel følte de sig stærke nok til at forsøge statskup.
