Dansk Samling på vej op i omdrejninger!

Undertegnede havde fornøjelsen ved at deltage i Dansk Samlings landsmøde lørdag den 10

Ikke angivet Ikke angivet,

14/10/2015

Undertegnede havde fornøjelsen ved at deltage i Dansk Samlings landsmøde lørdag den 10. oktober.

Det var et opløftende, spændende og til tider dramatisk møde, der måtte gå langt udover tidsplanen.

Styrelsen i partiet havde været overrasket over det stærke fremmøde af energiske og idérige mennesker. Der blev stillet mange spørgsmål, der kom mange forslag og der blev diskuteret en del frem og tilbage.

Naturligvis havde Dansk Samling ikke haft så stort et landsmøde i de mange år, der er blevet holdt liv i partiet. Medlemstallet er i løbet af 2015 er mere end fordoblet, og det kunne mærkes.

Mødet bød på flere bevægede indslag, og der blev også uddelt klapsalver indtil flere gange for taler og kommentarer. Der blev også afholdt et minuts stilhed for et gammelt medlem af Dansk Samling, som fornylig afgik ved døden.

Historikeren Adam Wagner fik helt fortjent stående ovationer for at have holdt liv i Dansk Samling i årevis. Uden ham ville det ikke være muligt, at kunne engagere sig i et parti, der var imod den det tredje riges nazistiske besættelse af Danmark, og nu kæmper for den nationale suverænitet for Danmark og det danske folk.

Behøver jeg nævne, at Kaj Munk anbefalede danskerne at stemme på Dansk Samling, ligesom flere af folkene fra Hvidsteengruppen var aktive medlemmer af Dansk Samling?

En bemærkelsesværdig stemning af alvor og pligt for Danmarks fremtid fyldte lokalet.

Medlemmerne var fra alle dele af Danmark og det yngste medlem var blot 20 år gammel, det ældste i 70´erne. Mange forskellige erhverv var ligeledes repræsenteret blandt medlemmerne.

Dansk Samling sætter fortsat sin lid til at muligheden for digitale vælgererklæringer snart oprinder. En nødvendighed for at komme op på de 20.500 vælgererklæringer for at blive opstillet til et folketingsvalg.

Der blev udarbejdet forslag til at blive mere synlige i medierne, hvilket flere på landsmødet synes at være Dansk Samlings største udfordring pt.

Det er et punkt, som hovedstyrelsen og de menige medlemmer kommer til at arbejde videre på, men der er også andre udfordringer.

Uanset hvad bekræftede landsmødet i lørsdags mig i, at jeg har meldt mig i det rigtige parti, som vil gøre det nødvendige for at danskerne aldrig bliver en minoritet i deres eget land!

Men den massive indvandring vi oplever netop nu, er der mere end nogensinde brug for Dansk Samling!

Tak for et historisk møde og må Gud bevare Danmark!

Kilde: