"Dem og os" - Fremragende indlæg af Messerschmidt

Findes der et ”dem og os”? De sidste få døgn viser, at det gør der

Ikke angivet Ikke angivet,

26/05/2013

Findes der et ”dem og os”? De sidste få døgn viser, at det gør der. ”Dem” er dem, som i dagevis har afbrændt biler, skoler og børnehaver i de svenske forstæder. ”Dem” er dem, som med knive og kødøkser dræbte og maltrakterede en britisk soldat på åben gade i London. ”Dem” er de tre unge mænd fra Vollsmose, som har pryglet en 59-årig dansk mand ind i en koma, hvorfra han næppe vågner op igen.

Findes der en forbindelse – en årsagsforklaring – mellem ”dem”? Jo, den udgøres af en kæde af kapitulationer og gradvis moralsk afvæbning, begået af nogle andre ”dem”, nemlig dem som blev valgt til at beskytte os. De tillod i årtier, at hundredtusinder af indvandrere – ”dem” – som fra vildt fremmede kulturer under påskud af at være forfulgte fandt ly i vore lande og blev modtaget med udstrakt gavmildhed og gæstfrihed. Men vi – ”os” - er blevet gengældt med uro, hærværk, trusler, dovenskab, løgn, svindel, flabethed, homofobi, mandschauvinisme og nedbrydning af den sociale stat, som det tog vores forældre og forfædre hundrede års hårdt arbejde og god opførsel at bygge op.