Den multikulturelle ønsketænkning

Et borgerligt indlæg er sluppet igennem i Berlingeren

_slettet_bruger_45296 Ikke angivet,

25/07/2016

Et borgerligt indlæg er sluppet igennem i Berlingeren.

Megen fornuft at læse.

"Merkels åbne-arme-politik kan – set i lyset af udviklingen i Tyskland og den seneste tids terrorhandlinger – vise sig at være en katastrofe."

»Angela Merkel har ganske vist verdens ve og vel for øje, men næppe Europas interesser og i hvert fald ikke Tysklands, når det gælder landets fremtid. Hendes politik er netop intet andet end ’ønsketænkning’!«

"Nogle vil nok ryste på hovedet over denne påstand, andre derimod nikke samstemmende, og ser man på det tyske forbundspolitis officielle statistik, fremgår det da også, at der i 2015 blev begået ca. 250.000 flere strafbare handlinger end året før. Samtidig skød antallet af mistænkte uden tysk statsborgerskab i vejret med næsten 50 procent.

Beviset finder vi vel ved at kaste et blik tilbage på de 1.276 ofre for lommetyveri, sexchikane og andre seksuelle overgreb i nytårsnatten 2015/16 i Köln. Blandt de i alt 183 arresterede var der 73 asylansøgere, 55 marokkanere, 53 algeriere, 22 irakere, 14 syrere og 14 tyskere.

Og så husker vi naturligvis de seneste dages terrorhandlinger: Den 17-årige afghanske flygtnings økseoverfald for nylig på passagererne i et tog i nærheden af Würzburg, mordet på en kvinde i Reutlingen begået af en ung syrer, og det var ligeledes en syrer, der sprængte sig i luften i Ansbach og sårede 12 forbipasserende.

Så har Thilo Sarrazin ret i sine anklager? Hans bog giver i hvert fald stof til eftertanke."

http://www.b.dk/kronikker/den-multikulturelle-oensketaenkning

Kilde: