David Camerons melding om en mulig britisk exit fra den Europæiske menneskerettighedsdomstol, bør gribes af alle progressive Europæere. Det ville være forkert af Storbritannien blot at forlade konventionen, der skal sættes noget i stedet som signalerer at menneskerettigheder stadigt er universielle.
Danmark bør derfor sammen med Storbritannien udforme den Nordeuropæiske menneskerettighedskonvention, som afspejler vores fælles moderne syn på menneskerettigheder. Væsentligt er det at nok er menneskerettigheder universielle, men de behøver ikke være statiske over tid.
En af de ting der trænger til modernisering er indvandring. Siden menneskerettighederne blev formuleret for 50 år siden, er migrationen mellem landene nærmest eksploderet. Det har også givet grundlag for et misbrug af muligheden for indvandring, hvor menneskerettighederne kommer på tværs af en håndtering af disse problemer.
Et andet mere alvorligt punkt der er kommet til, er forskellige kulturers forskellige opfattelser af hvad der er rigtigt og forkert. Den slags skal der på den ene side være plads til, men det underminerer det universielle i menneskerettighederne.
Velfærdsstatens eksplosive udvikling udgør også et problem, idet flere og flere ser velfærd som en menneskeret.
Jeg ser flere punkter hvor den Nordeuropæiske menneskerettighedskonvention skal udskille sig.
På domstolsområdet bør man hurtigere kunne gå til konventionsdomstolen, altså inden man har været omkring den lokale højesteret. Til gengæld, så skal en afgørelse i konventionsdomstolen altid kunne underkendes af højesteret. Principielt skal en sag kunne køre frem og tilbage mellem de to domstole flere gange. Her er det så vigtigt at er der uenighed mellem de to domstole, så skal sagen tages op politisk mellem konventionens parter, idet der så må antages at være et problem med enten konventionen, eller det land hvis højesteret er uenig med konventionsdomstolen. Principielt kan problemet jo også ligge i en af de to domstole.
En ny konvention skal bl.a. også slå fast at.
-
Menneskerettigheder dækker ikke positive rettigheder.
-
Visse menneskerettigheder er kun negative, hvilket vil sige at staten ikke må hindre disse, men heller ikke er pligtig til at sikre dem.
-
Konventionen dækker primært forhold mellem stat og borger. Ikke borger og borger imellem.
-
At grov kriminalitet tilsidesætter visse andre menneskerettigheder.
-
En stat har altid ret til at sikre sig imod personer som udgør en trussel. Men den skal altså formuleres Kina og Rusland sikkert.
Der er sikkert meget mere. Væsentligt er dog at man skal tænke sig meget om med hvad man skriver ind og hvordan man formulerer det. På den ene side fordi det pludseligt kan underminere menneskerettighederne ved at give staterne nye bagdøre. På den anden side fordi en regel som vi finder rimelig, kan på det groveste misbruges af andre stater.
