I indvandringsdebatten hævdes det ofte, navnlig fra venstrefløjens side, at de nytilkomne i fremtiden udgør vigtigt kulturelt aktiv for samfundet - ydermere hævdes det ofte, at de hellere end gerne vil have et arbejde og bidrage til samfundet. Nuvel - statistik og fakta peger dog i en noget anden retning, hvor de ikke-vestlige indvandrere er stærkt overrepræsenterede i alle "de dårlige" statistikker. Specielt er libanesere, somaliere og marokkanere stærkt repræsenterede heri. Om libaneserne anføres det blandt andet i Danmarks Statistiks rapport om kriminalitet blandt ikke-vestlige indvandrere:
Mænd med oprindelse i Libanon har det højeste straffelovsindeks på 301. Kriminaliteten på straffelovsområdet er dermed tre gange så stor som for den mandlige befolkning som helhed.
Ydermere er beskæftigelses-statistikkerne også mildest talt alarmerende. Heri anføres det, at beskæftigelsesprocenten blandt ikke-vestlige indvandrere på 5 år er faldet fra 54,6% til 47,7% - til sammenligning ligger personer med dansk oprindelses beskæftigelsesprocent på 73,8%. Det er altså under halvdelen af denne gruppe, der er i beskæftigelse (!), og dermed altså over halvdelen, der modtager offentlig støtte.
Disse statistikker er yderst væsentlige og anvendelige i debatten om indvandringen og dennes pris, idet de er væsentlige indikatorer af en given gruppes assimilationsevner - og ønsker herom. Det er derfor yderst foruroligende, at denne gruppe er stærkt overrepræsenteret i disse statistikker, idet det er en klar indikation af, at lige netop denne gruppe har yderst svært ved tilpasning til det danske samfund og at en stor del af denne gruppe ikke nærer et ønske om tilpasning til samfundet. Det er også interessant, at lige netop denne gruppe - libanesere, afghanere, marokkanere, somaliere etc. - er så stærkt overrepræsenteret i disse "dårlige statistikker", når eksempelvis indvandrere med kinesisk eller thailandsk oprindelse udviser eminemte assimilations-tegn og nærmest matcher personer af dansk oprindelse i ovenstående statistikker - til trods for, at disse personers kulturelle oprindelse ligeledes afviger markant fra den danske, hvilket jo ofte er det, problemerne henskydes med, når de muslimske indvandreres assimilationsproblemer adresseres. Det er altså en klar indikation af, at navnlig indvandrere af muslimsk baggrund og oprindelse har yderst lav vilje eller i mange tilfælde, totalt fravær heraf - til assimilation og tilpasning til det danske samfund.
Desværre inddrages disse statistikker sjældent i debatten om indvandringen og dennes pris. Debatten herom synes ofte at antage en anskuelse, som banaliserer debatten og udmunder i en slags forsimplet "for" eller "imod"-debat, hvori venstrefløjen agerer aktøren, der ved enhver anledning antager positionen som den gode, selvretfærdige part, hvilket simplificerer debatten, idet debatten transformeres til en "godheds"-debat snarere end en rationel debat om indvandring baseret på fakta, statistik og empiri.
