Efter en del tvivl: derfor stemmer jeg JA

Detektors gennemgang den 25/11 viste hvorfor det er så svært at beslutte sig, især  deres gennemgang af retsakterne

Ane Kirkensgaard Due,

26/11/2015

Detektors gennemgang den 25/11 viste hvorfor det er så svært at beslutte sig, især  deres gennemgang af retsakterne. For den delte retsaktere i 2 grupper:

     - de retsakter (22+3) som ja-politikerne allerede har sagt de vil implementere i dansk lovgivning

     - samt et ukendt antal retsakter, som EU endnu ikke har formuleret færdige.

Derfor handler afstemningen 1) om vælgerens HOLDNING til allerede vedtagne og kommende  forslag til nye RETSAKTER i EU.

Men den handler også 2) om vælgerens GENERELLE HOLDNING til EU.

Mht. det første - HOLDNINGEN til ALLEREDE VEDTAGNE RETSAKTER har jeg forsøgt at sætte mig ind i de af dem som politikerne vil implementere automatisk hvis det bliver et JA. I alt 25.

Men jeg har måttet erkende at det er for vanskeligt. Jeg kan selvfølgelig godt læse og forstå dem, fx i Jyllandspostens udmærkede gennemgfang. Men mht. at forstå alle de finere juridiske implikation er kommer jeg til kort. Der må jeg simpelthen stole på de danske politikere. Og det gør jeg.

Afgørende for denne tillid har været at ja-politikerne rent faktisk har respekteret danskernes NEJ i 93, og Lars Løkkes målsætning om at lægge sig tæt op af Camerons kritik af EU.

Med samme begrundelse har jeg også tillid til danske politikeres evne til at vælge fornuftigt på danskernes vegne imellem FREMTIDIGE RETSAKTER som EU måtte foreslå. Jeg er ikke ekspert og bliver det heller ikke på et par måneder. Dertil er min tid for knap. Og så tror jeg i øvrigt på det repræsentative demokrati. Det er vel den slags vi har politikerne til? 

Nå¨r det gælder min GENERELLE HOLDNING TIL EU så er den blandt. Og jeg er helt enig med Cameron og Løkke med flere i at vi ikke skal have en SOCIAL UNION.

Men med

           - et Rusland der rasler med sablen

           - et USA der i stigende grad retter sit focus mod Asien,

           - med den allerede igangværende kamp om magten over ARKTIS

           - med den store I N D V A N D R I N G

           - og sidst men ikke mindst den grænseoverskridende kriminalitet og terror

så mener jeg at EU er et utroligt vigtigt projekt som man bør støtte op om. Selvfølgelig med de forbehold som Cameron og Lars Løkke t5ager.

Og når man derudover ser på det GAVEBODSagtige i TILVALGsordningen - altså det at danske politikere bare frit kan vælge til og fra - så synes jeg da dårligt at vi danskere kan få en bedre aftale?

Jeg stemmer altså klart JA den 3. december.

Samtidigt med det må jkeg dog bede politikerne om at notere sig mit FORBEHOLD. Det er bestemt ikke ligegyldigt, og jeg tror at mange danbsker har det som jeg. Vi vil ikke have et nyt sovjet. Vi vil ikke have et bureaukratisk EU. Vi vil ikke have en SOCIAL UNION.

Så vi danskere - måske især os der stemmer JA - må gøre os rede til at kunne vælge EU helt fra. Og det skal ikke være en tom trussel men en praktisk mulighed.

Vi må bede de danske politikere om at vælge, lovgive og prioritere på en sådan måde at denne muliged er og forbliver konkret.

Tak til detektor for den gode gennemgang.

Mvh Ane Due

Her er nogle links:

Detektors gennemgang: https:/www.facebook.com/detektorDR/videos/947406185326002/?video source=pages finch main video&theater

JPs gennemgang: http:jyllands-posten.dk/politik/ECE8245367/Hvad-stemmer-vi-omBliv-klar-til-3.-december-på-tre-minutter/& kan det være at 180grader ikke længere supporter COPY-PASTE og LINKS?

Det virker ikke.

Jeg plejer altid at skrive mit indlæg i WORD før jeg copy-paster det ind på sitet?

Og man kan SLET IKKE INDSÆTTE LINKS. Boksen går i LOOP indtil man vælger at CANSLE.

Kilde: