Ting er ikke altid som de ser ud til at være.
I en serie hvor jeg vil illustrere tilfælde, hvor LA stemmer imod sit eget politiske programs indhold og intentioner, begynder jeg med et stykke lovgivning fra 2011, fremsat af Venstre, hvortil LA stemte blankt og var fraværende. Lovforslaget og vedtagelsen kan læses her. Forslagets overskrift er Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler og lov om medicinsk udstyr og hvis man ikke læser grundigt i forslaget kan man godt få den tanke, at det bare er en formalitet.
Men læser man dybere i forslaget finder man også introduktionen af en helt ny klasse af internet-censur, som burde rejse øjenbrynene på enhver nogenlunde liberalt tænkende person.
Forslaget indeholder også en tilføjelse til det såkaldte DNS-filter, som i sin tid blev oprettet for at bekæmpe pædofili, senere blev udvidet til at omfatte ophavsretsbrud men med Lov 118 af 2011/1 nu også omfatter udenlandske sælgere af lægemidler.
Situationen er altså den, at LA stemte BLANKT og de øvrige partier stemte FOR at indføre denne censur imens Enhedslisten stemte IMOD censuren.
Hvadbehager?, tænker du måske. Hold fast i den tanke et øjeblik.
Senere, i 2012, stiller Enhedslisten forslag om, at denne censur bør fjernes. Enhedslisten, Danmarks sidste kommunistiske parti, stiller sig op og beder om at få fjernet en grundlovsstridig censur indført af de såkaldt liberale.
Og forslaget blev vedtaget af et enigt folkeparti, så LA og de andre såkaldte liberalister har erkendt deres fejltagelse.
Dette er ikke nyheder som sådan, men det er først nu jeg erfarer den sidste halvdel af denne historie - nemlig at EL er forslagsstiller til at fjerne den grundlovsstridige censur, som LA ikke tog stilling til og andre borgerlige stemte for. Det i sig selv er besynderligt nok, men mere foruroligende er det i mine øjne, at LA og den borgerlige fløj ikke er grundigere, mere nidkære, når det kommer til at beskytte vores friheder og forhindre grundlovsstridig lovgivning.
Det er dobbelt trist, når kommunisterne giver os mere frihed end liberalisterne. Og det er hverken første eller sidste gang det er sket.
Læs med næste gang når jeg tager fat på den borgerligt-liberale dobbeltmoral omkring loven, der gav skattevæsenet hjemmel til adgang og kontrol på privat grund.
(fodnote: denne serie bliver skrevet primært for at illustrere LAs problematiske forhold til den lovgivning, de vedtager, i forhold til deres erklærede ønsker og mål. Motivationen er Just Pedersens behandling af undertegnedes indvendinger imod LAs politik i denne artikel og tilhørende kommentarer - hvori Just gentagne gange har slettet kritik af LAs førte politik under påstanden at det bare er løgn, uden videre dokumentation. Så i stedet for at forholde sig til en kritik dér, får Just nu lejligheden til at forholde sig til en mere overordnet og veldefineret kritik over flere artikler)
EDIT: Jeg skal beklage en unøjagtighed. LA stemte blankt ved denne afstemning, som jeg havde fået forvekslet med afstemningsresultaterne fra de enstemmigt vedtagne love 202 og 203 som vi kommer til senere. Teksten er rettet.
