Selvom du, kære læser, ikke er begejstret for lange tekster, så læs alligevel nedenstående, der er forfattet i 1899 af Winston Churchill ; (Source: The River War, first edition, Vol II, pages 248-250 London).
"Hvor forfærdelig er ikke den forbandelse, Islam kaster over sine tilhængere. Udover det fanatiske vanvid, som er lige så farlig for mennesket som hundegalskab er for en hund, er der denne skrækkelige, fatalistiske apati.
Virkningen ar åbenbar i mange lande, letsindige vaner, sjuskede landbrugssystemer, sløve forretningsgange, og mangel på sikring af privat ejendomsret eksisterer overalt hvor tilhængerne af Profeten regerer eller lever. En degenereret sanselighed berøver livet dets ynde og raffinement, ved siden af dets værdighed og ukrænkelighed.
Den omstændighed at enhver kvinde, efter islamisk lov, tilhører manden som hans absolutte ejendom, hvadenten det drejer sig pige, kvinde eller konkubine, vil nødvendigvis udsætte den endelige afskaffelse af slaveriet inidtil Islam er ophørt med at være en stor magt blandt en del folkeslag. Individuelle muslimer kan have storartede egenskaber og kvaliteter, men religionens indflydelse paralyserer den sociale udvikling af dem, der følger den.
Der er ikke nogen stærkere, bagstræberisk magt i verden end Islam. Fjernt fra at være hensygnende, er Islam en militant, missionerende trosretning. Den har allerede spredt sig gennem Centralafrika og kapret frygtløse krigere ved et ethvert skridt fremad; og hvis ikke Kristendommens var beskyttet af videnskaben, hvilken den tidligere forfængeligt bekæmpede, ville den moderne europæiske civilisation falde, ligesom den romerske civilisation i oldtiden."
Skrevet af Winston Churchill i 1899, da han var 25 år gammel. Min oversættelse.
Churchill var, hævet over enhver tvivl, en af de største mænd i 19 - og 20. århundrede. Han var en tapper ung officer, en brilliant journalist, en ekstraordinær politiker og statsmand samt en stor leder af Storbritannien i rigets skæbnestund i 1940, og ikke kun briterne, men alle civiliserede mennesker står i gæld til ham.
Holder redegørelsen vand i dag?
