Et stop for muslimsk tilflytning til Danmark er altafgørende. Men vi må erkende at der er uenighed i befolkningen, og at en stor del af vælgerne ikke vil støtte et stop uden at sætte noget andet i stedet.
Johanne Schmidt-Nielsen skrev tidligere på måneden i Politiken at "et farvel til FN’s konvention om flygtninge er en elendig ide" og stillede efter en gennemgang af problemstillingen følgende centrale spørgsmål; udbedende et svar fra højrefløjen: Hvad skal vi så stille op med flygtningene, når først de står på dansk grund?
Diskussionen om hjælp nærområderne er central for at finde en løsning på migrantkrisen, men det kniber med konkrete forslag. Hermed et svar på Johannes spørgsmål.
Korrekt kategorisering af asylsøgere
Først og fremmest inddeler vi asylsøgere i tre forskellige grupper:
Gruppe 1: Individuelt forfulgte politiske flygtninge, og deres familier, som er i fare fordi de offentligt har argumenteret for vestlige værdier i deres hjemland. Eksempelvis forfattere, filmmagere, oppositionspolitikere.
Gruppe 2: Mennesker fra lande hvor de på grund af krig - uanset hvor i landet de opholder sig - er i alvorlig fare for liv eller helbred.
Gruppe 3: Alle andre, som søger asyl i Danmark.
Gruppe 1, som fx i Japan udgør en håndfuld individer pr år, tilbyder vi, mestendels som et politisk signal, sikkerhed i Danmark.
Gruppe 2 fordeler vi i danske lejre i nærområderne i et antal svarende til det budget det stilles til rådighed. Mennesker i denne gruppe som ankommer til (eller allerede opholder sig i) Danmark transporteres til en lejr på Danmarks regning såfremt de ikke selv har midler til at betale for rejsen. Se forslag til organiseringen af disse lejre nedenfor.
Gruppe 3 afviser vi ved grænsen som vi gør med enhver anden rejsende uden indrejsetilladelse.
Som Johanne Schmidt-Nielsen nævner i sit indlæg er det et stort problem for landene i nærområderne, at de ikke modtager nok international støtte i forhold til det ansvar der hviler på dem. Danmark bør derfor ikke vente længere på EU, men i stedet gå i front og vise vejen til en ansvarlig og human flygtningepolitik. Her er en guide.
Etablering af flygtningelejre i nærområderne
Første skridt er, at Danmark låner jord af de lande i nærområderne, som Danmark yder ulandsbistand til, og som derfor både skylder en tjeneste, og som vil være forhandlingsvillige grundet de penge vi i forvejen sender til dem.
Dernæst bekoster Danmark den grundlæggende opbygning af infrastruktur; sanitet, fællesfaciliteter, hegn, osv. Selve indkvarteringen foregår som udgangspunkt i eksempelvis Ikeas billige shelters.
Hvert enkelt lejr huser højst nogle hundrede flygtninge. Lejre kan placeres i klynger, men uden adgang fra den ene lejr til den anden. En håndterbar størrelse mindsker risikoen for uro og radikalisering blandt muslimske flygtninge og sikrer tålelige arbejdsforhold for medarbejderne på stedet.
Ansøgning om asyl
Selve kontaktpunktet med flygtningene foregår ikke som udgangspunkt i den enkelte lejr, men ved forposter tættere på de grænser, hvorfra flygtningene kommer.
Disse kontaktpunkter oplyses om - og beskyttes af - de lokale militser som NATO er allieret med. Som konflikterne i krigszonerne udvikler sig flytter disse kontaktpunkter så de ligger tættest muligt på krigen, men dog i umiddelbar sikkerhed.
Rent praktisk ankommer asylsøgere til et kontaktpunkt og fremlægger deres sag hvorefter der hurtigst muligt (samme dag eller indenfor få dage) træffes en præliminær afgørelse hvorefter asylsøgeren (hvis han/hun får tildelt asyl) transporteres til en lejr.
Asyl gives på baggrund af informationer på tro og love og sendes til efterbehandling i Danmark, forstået således, at en ansøger som giver ukorrekte oplysninger og senere afsløres i dette transporteres tilbage til det kontaktpunkt hvor han i første omgang henvendte sig.
Drift af flygtningelejre
Lejrene drives af professionelle og frivillige nødhjælpsarbejdere med støtte fra det danske militær. Den ydre sikkerhed omkring lejrene købes af værtslandet mens Danmark alene har kontrollen med den interne drift og sikkerhed. Der er ind- og udgangsforbud for beboerne. Fokus for beboerne bliver på opbygning af lejrenes infrastruktur, uddannelse og oplysning, og bearbejdelse af den sorg mange bringer med sig.
Beboerne skal så vidt muligt bidrage til det lille samfund med de kompetencer de i forvejen besidder. Fx hjælper en blikkenslager hjælpe med sanitet, en tømrer med at konstruere bygninger, og en tandlæge med at kurere tandpine.
Undervisning foregår ved at Danmarks Radio (for nogle af de mange licenspenge - man kunne evt donere budgettet til X-Faktor el. lign.) producerer udsendelser på de lokale sprog som vises i lejrene. Dette kan bruges (og især genbruges) til både skoleundervisning og til alment oplysende programmer om kvinders rettigheder, demokrati, fagforeninger, mv. Adgang til andre medier tilbydes ikke per automatik, herunder heller ikke internet.
Der er en konstant opmuntring til at beboerne selv effektiviserer lejrene og bygger nyt. De bedst istandsatte huse og de bedst udførte projekter støttes gennem en pulje med et fast månedligt beløb. Opbygning af infrastruktur er en fantastisk vigtig evne at have for beboerne, og selve arbejdet har en god terapeutisk effekt.
Lejrenes hovedsagelige mål er selvfølgelig at nedbringe omkostningerne pr flygtning mest muligt for derved at kunne hjælpe det størst mulige antal i sikkerhed, og hjælpe dem til en anstændig tilværelse til de atter kan vende hjem.
Livskvalitet i flygtningelejre
Selvsagt bør man ikke begå den fejl (omend det er en sympatisk fejl), at sammenligne forholdene i en flygtningelejr med forholdene i Danmark, en af verdens allerrigeste velfærdsstater.
Man må indse at verden som helhed lider under en mangfoldighed af alvorlige mangler og problemer, og at Danmark ikke er normaltilstanden, men derimod en ekstrem. Som en afledt effekt er alting dyrere i Danmark end i nærområderne. At huse en flygtning i Danmark er derfor et spild af penge - ikke for den hjulpne flygtning, men for de mange andre der også kunne være hjulpet for det samme beløb.
Tilværelsen i lejrene skal være mulig under anstændige forhold. Der skal tilbyde basal lægehjælp, mad, husly, osv. Men udover den grundlæggende infrastruktur som Danmark bidrager med, skal størstedelen af arbejdet pålægges indbyggerne. Dette vil ikke altid være perfekt, men vi har desværre ikke råd til en perfekt løsning hvis vores mål er at hjælpe flest mulige mennesker. Frivillige nødhjælpsarbejdere fra Danmark (og andre lande - hvem som kan og vil) vil stå for ting som krisehjælp, rådgivning, osv.
Spørgsmål og svar
Nærværende forslag vil i manges optik være kontroversielt, og derfor melder en række spørgsmål sig. De af dem som jeg selv har overvejet ses nedenfor.
Hvordan skelner man mellem krigsflygtninge og økonomiske migranter (gruppe 2 og 3)?
Da ansøgninger om asyl ikke indgives ved selve lejren men ved forposter tættere på - eller i - konfliktzonerne, vil det i første omgang være lettere at vurdere hvor folk kommer fra. Eksempelvis er en økonomisk migrant fra Afrika ikke tilbøjelig til først at rejse til Syrien for at søge asyl i en dansk lejr i Tyrkiet eller Jordan.
Asylsøgere som ikke henvender sig direkte fra en konfliktzone pålægges at bevise, at de opfylder betingelserne, med mindre dette kan godtgøres af medarbejderne på stedet. Det er vigtigt at huske at lejrene kun har en vis kapacitet, og at det derfor påligger medarbejderne på kontaktpunkterne, at udvælge de mennesker med det største behov, da ikke alle kan hjælpes i dansk regi.
Yderligere kan allerede indkvarterede flygtninge hjælpe med at fremstille quiz-spørgsmål fra de områder de kommer fra som kan godtgøre at en ansøger rent faktisk kommer derfra. Man må formodes at kende til lokale forhold der hvor man kommer fra.
Er det moralsk i orden at nægte flygtninge adgang til internettet?
Det er det vel egentlig ikke. I en nødsituation vil folk selvfølgelig gerne i kontakt med deres kære og holde sig orienteret om krigens gang, men realiteterne taget i betragtning udgør fri kommunikation en alvorlig sikkerhedsrisiko, som i sidste ende betyder at færre ressourcer vil gå direkte til at hjælpe folk i nød. Dog vil telefoner være tilladte, da sådanne ikke er et massemedie, og ikke udgør samme risiko for at fjendtlig propaganda spredes i lejrene.
Det vil derfor være godt at etablere kommunikationscentre i lejrene, hvorfra man individuelt kan tilgå internettet i kortere perioder som belønning for positive bidrag til lejrens opbygning.
Hvorfor skal DR producere udsendelser til flygtninge?
Det skal de fordi DRs fornemste opgave er, at skabe en fælles platform for kultur og oplysning i Danmark, og fordi de har alle midlerne til at gøre det. Diskussionen om DRs misbrug af licenspenge vil jeg udelade her, for jeg tror fuldt og fast på de rent faktisk kan yde et vigtigt og positivt bidrag i denne henseende.
Der er garanti for kedsomhed når man bor i en flygtningelejr, og Danmark skal udnytte, at vi i denne situation vil have flygtningenes fulde opmærksomhed. Derfor skal vi målrettet arbejde på at få dem over på vores side. Det sker bedst gennem oplysning om vores danske demokratiske værdier.
Desuden er det langt billigere end individuel undervisning.
Hvorfor står der flygtninge i denne artikel, når der i virkeligheden er tale om migranter og terrorister?
Det gør der fordi migranterne er sorteret fra meget tidligere i processen, og de mennesker, som hjælpes i lejrene, rent faktisk er flygtninge.
Hvis en asylsøger snyder sig ind ved at afgive falske informationer, hvorfor skal Danmark så betale for hans transport tilbage til kontaktpunktet?
Denne frem- og tilbagetransport er alt andet lige billigere end konsekvenserne af, at der skabes en opfattelse af at man kan snyde sig til asyl.
Hvad gør vi ved eventuelle kriminelle beboere i lejrene?
Afhængigt af graden af kriminalitet er der korrigerende og ekskluderende sanktioner. Småting, kan klares administrativt med fx samfundstjeneste, og større ting udløser hjemsendelse efter en passende straf. En lokal juridisk enhed står for domsafsigelse og strafudmåling. Disse juridiske enheder holdes under nøje opsyn af danske dommere for at forhindre korruption i lejrene.
Hvorfor skal flygtningene bare sidde i lejrene uden at forlade dem, og ikke ud i samfundet og arbejde?
De landområder som lejrene bygges på låner Danmark af lande i nærområderne. Vi kan og bør ikke pålægge disse lande at integrere "vores" flygtninge, for det vil kraftigt besværliggøre forhandlingerne om udlån af jord.
Desuden må det for alt i verden undgåes, at de danske lejre udvikler sig i retning af den samme lovløshed som man ser i de store eksisterende flygtningelejre. Bander af krminelle hærger, og menneskesmuglere og alskens uvæsen udnytter flygtningenes skrøbelige situation til egen fordel. En begrænset flok er lettere at holde styr på.
Dog kan man let forestille sig, at frivillige nødhjælpsarbejdere kan arrangere produktion af diverse produkter eller afgrøder i lejrene, og kan forhandle et salg af disse varer med omverdenen. Profitten fra en sådan handel bør i så fald gå direkte til finansieringen af flygtningehjælpen og (inden for rimeligheden grænser) til de mennesker som udfører arbejdet.
Hvorfor skal Danmark overhovedet betale for flygtninge?
Det skal vi af tre årsager. For det første fordi det er en god gerning, og vi skal gøre det i nærområderne fordi vi skader os selv (og spilder vores penge) ved at huse i flygtninge i Danmark.
For det andet fordi virkeligheden er, at der i Danmark er et stort folkeligt krav om at hjælpe mennesker som flygter fra krig, og hvis vi skal have en chance for at redde os selv (ved ikke at have dem i Danmark), så er vi nødt til at yde denne indsats andetsteds.
For det tredje fordi vi kan uddanne og påvirke disse mennesker i en fornuftigt retning ved at indoktrinere dem med gode demokratiske danske værdier, og det vil i sidste ende være til gavn for os selv når de vender hjem og skal genopbygge deres land.
Hvad vil det koste?
Pr flygtning vil det koste en brøkdel af hvad vi bruger nu.
Hvornår kan det sættes igang?
Når politikerne begynder at lytte til fornuft ... ja, ok, nu bliver det useriøst. Men der er vel en chance ved næste valg.
---
Hvis du har læst hele denne lange artikel takker jeg mange gange og opfordrer dig til selv at stille og/eller besvare spørgsmål om hvordan danske flygtningelejre kan drives i nærområderne. Er du grundlæggende uenig i, at Danmark overhovedet skal hjælpe flygtninge, eller at flygtninge overhovedet eksisterer, så er du fri til at have den holdning, men så vær rar ikke at afspore en eventuel konstruktiv debat om konkret drift af lejre.
