Er jeg dansker?

På Facebook foregår en debat om jeg er dansk, og min udmærkede ven Lars Hedegaard er en af dem, der udtaler sig om emnet

Cherif Tomra Ayouty,

16/10/2017

På Facebook foregår en debat om jeg er dansk, og min udmærkede ven Lars Hedegaard er en af dem, der udtaler sig om emnet. Selv vil jeg tilføje, at jeg blev født i Ægypten af en mor, som var halvt kypriotisk og halvt ægyptisk. Min far var halvt tjerkesser og halvt ægypter. Tjerkesserne er et nordvestkaukasisk folk, som efter lang tids krig med Rusland i 1800-tallet blev delvist fordrevet til det osmanniske rige - i dag den nordlige del af Tyrkiet og desuden i Jordan og Syrien. Disse flygtninge var og er hverken tyrkere eller arabere, og de fleste af kvinderne er lyshårede ligesom skandinaver.

Siden mine barndomsår er jeg vokset op med fransk sprog og kultur. Da jeg begyndte at studere på universitetet, oplevede jeg en dyb kulturkløft i forhold til de “ægte” ægyptere, som jeg ikke kunne tilpasse mig. Derfor forlod jeg landet i min søgen efter en befolkning, jeg kunne leve med. Jeg havnede i Danmark, hvor jeg fik arbejde, familie, venner og statsborgerskab. Jeg er ikke nogen Michael Jackson, og selvfølgelig kan jeg ikke ændre mine gener eller mine fysiske udseende. Mit liv i Danmark er som en åben bog, og jeg kan forsikre, at efter 50 år her i landet, kan jeg kalde mig kulturdansker.

I hele verdens historie, var indvandring til nye lande en del af livet. Derfor i alle lande findes der de ”etniske” og de ”ikke etniske”. De ”etniske” er dem, som genetisk er efterkommere af dem, der levede i det land i flere tusinde år. I dag kan man måske finde en procent af danskere, som slægt har boet i landet i over et tusind år. Kan man så sige at 99% af beboere i Danmark i dag er ikke ”danskere”? Jeg vil betegne dem, som deler i deres daglig liv de samme skikke, samme værdier, samme kultur og samme kærlighed for Danmark, som ”danskere”. Man kan også vælge at begynde med at dele befolkning i dansk danskere, svensk danskere, norsk danskere, afrikansk danskere, asiatisk danskere osv.

Jeg er ligeglad med, hvordan andre vil betegne det, men det er et faktum, at jeg har tilegnet mig dansk livsstil, kultur samt danske normer og værdier - og dermed også den dansk demokratiske styreform. Jeg har for lang tid siden konkluderet, at det danske samfunds værdier og regler - skrevne og uskrevne - ligger i toppen af menneskelige præstationer.

I dag er jeg en del af dette samfund uanset om jeg er sort, hvid, gul, rød, brun, muslim, jøde, ateist, kristen, hindu eller buddhist. Danmark er mit hjem - og mine børns og børnebørns hjem. Derfor vil jeg bruge alle kræfter på at forsvare mit og mine medborgeres liv i frihed og orden. Dette mål og denne bestræbelse vil jeg fastholde uanset hvad andre vil kalde mig.

Kilde: