Spørgsmål: Skal det kriminaliseres bevidst at larme så meget til en demonstration, at deltagere i en anden demonstration hindres i at høre, hvad der bliver sagt fra talerstolen, eller er den slags larm en form for ytringer, der er – og bør være – beskyttet af ytringsfriheden?
Er det forbudt?
Ifølge det venstreorienterede medie Local eyes, skulle politiet angiveligt have anholdt nogle demonstranter i går mandag, fordi de råbte op mod For Friheds demonstration. I Nicolai Sennels kommentar henvises til straffelovens § 133 og 137. Så vidt jeg kan se som lægmand, så kan det kun være § 137, der kan være relevant her:
§ 137. Den, som søger at forhindre afholdelsen af lovlig offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Uden at kende til retspraksis eller lovbemærkningerne, så ville jeg umiddelbart være skeptisk over for, om § 137 med ordet ”forhindre” kan omfatte larm, eller om der kun er tale om fysisk hindring, hvilket eksempelvis kunne være barikadering af en demonstrationsrute og lignende. Måske er der nogle jurister blandt læserne, der kan belyse dette spørgsmål nærmere?
Bør det være forbudt?
Det mere interessante spørgsmål er, om det bør være forbudt at hindre andre i at praktisere deres ytrings- og forsamlingsfrihed med larme- og hylekoncerter? Eksempelvis som den i Fælledparken forrige år, hvor både statsministeren og Johanne Schmidt Nielsen blev udsat for en hylekoncert, der hindrede tilhørere i at høre, hvad der blev sagt fra talerstolen.
Kan man tale om, at det krænker nogens negative frihed, at de hindres i at høre, hvad en taler til en demonstration siger, som følge af andres bevidste forsøg på at overdøve talerne med larm?
At larme er ikke et fysisk overgreb, og det er spørgsmålet, om det kan siges at krænke nogens private ejendomsret, selv hvis der var tale om, at personer på en privat grund larmer så meget, at personer forsamlet på nabogrunden ikke kan høre, hvad en taler der siger. Har man som ejer (eller bør man som ejer af en grund have) ret til luften over grunden på en måde, så man bør kunne hindre andre i at larme eller forurene luften over ens grund?
Det er ikke klokkeklart, hvilken ejendomsretsopfattelse, der ligger bag lovgivningen, for formelt set ejer en grundejer ikke luften over grunden (eller undergrunden for den sags skyld), men alligevel er der lovgivningsmæssige grænser for, hvor meget man må larme, hvis det kan genere naboer, eller forurene luften, og i det hele taget er der lovgivning, der sætter grænser for, hvor meget virksomheder, koncerter og andre forsamlinger må larme.
Med upræcist definerede ejendomsrettigheder er det ikke klokkeklart, hvad det liberale svar må være på spørgsmålet om, hvorvidt det bør være forbudt at larme så meget, at naboer ikke kan høre, hvad hinanden siger, og det samme i det offentlige rum, hvor nogen har fået tilladelse til at demonstrere.
Men skal almindelig retspraksis omkring larmende naboer forsøges appliceret på demonstrationer, så skulle man forvente, at det også var forbudt at larme så meget, så deltagere i en anden demonstration ikke kan høre, hvad talerne til den demonstration siger under normale forhold.
Det giver i andre sammenhænge god mening at sige, at friheden til at larme er begrænset, af andres ret til at være fri fra at blive chikaneret af larmen. I så fald kunne man godt på et liberalt grundlag argumentere for, at det bør være forbudt bevidst at larme så meget til en moddemonstration, at deltagerne i en anden demonstration hindres i at høre almindelige talere under normale forhold. At voldsom larm eller råben, der har til hensigt at hindre andre i at høre, hvad der bliver sagt til en demonstratione, altså ikke er ytringer, der er beskyttet af ytringsfriheden.
