F.A.Z. exklusiv: Amokläufer von München war Rechtsextremist - Inland - FAZ

Nå, så mener MSM at Ali David Sonboly var inspireret af voldelig højreekstremisme (Breivik og Hitler), og så er det jo ikke islamister der slog 9 m...

Ikke angivet Ikke angivet,

28/07/2016

Nå, så mener MSM at Ali David Sonboly var inspireret af voldelig højreekstremisme (Breivik og Hitler), og så er det jo ikke islamister der slog 9 mennesker ihjel i München.

Det er sikkert rigtigt, men det betyder bare ikke at indvandring ikke er blevet et problem mindre.

Vi har sådan set bare fået et problem oven i de problemer vi allerede havde i forvejen nemlig:

"Persere som hader tyrkere og arabere".

Altså har vi fået indvandrede højreekstremistiske voldsmænd oven i voldsmændene som bekender sig til Islam, Karl Marx eller for den sags skyld Abullah Öcalan.

Og så taler vi ikke om tamilske tigre, PFLP, Taliban, grå ulve eller andre af de utallige voldelige bevægelser, som vores politikere i de seneste 40 år har sendt os på halsen i vores eget hus.

For MSM og venstrefløjen eksisterer der et underligt nulsumsspil, hvor eksistensen af terror som ikke har sig udspring i totalitær sunni-islam, på en eller anden sær måde neutraliserer den muslimske terror, som jo står for 99% af al terror i verden.

Udover naturligvis at kunne tjene som afsæt for deres sædvanlige Whataboutism, tror jeg det dækker over at de mennesker faktisk ikke befinder sig mentalt koblet til andres virkelighed.

Det er mere og mere ved at gå op for mig at venstrefløje ser sig som deltagere i et realityshow, som foregår på Østerbro, og hvor det gælder om at få ret, ligegyldigt hvilke midler man så anvender.

Det er ikke rigtige mennesker som bliver slået ihjel, og hvis en kultur ikke kan klare sig med demokratiske midler må den da bare gå under, helt uagtet at det altid bliver i en flod af blod.

Når jeg taler med venstreorienterede får jeg mere og mere den opfattelse, at de tror at der på et eller andet tidspunkt dukker der en sturievært op, kårer vinderen, og så går vi alle ud af studiet til en uforstyrret paradisisk virkelighed, hvor løven græsser med lammet i pengetræernes skygge.