Når velmenende repræsentanter fra Velfærdsdanmark møder flygtninge og indvandrere, har de en tendens til at forklare alle problemer med PTSD eller traumer. Men i mange tilfælde er diagnosen helt forkert og fører alene til, at flygtningene holdes fast i dårlige mønstre.
En undersøgelse, som blev udført af The African Medical and Research Foundation i 1990’ernes viser, at selv om man har PTSD- og traumesymptomer, kan man godt fungere i samfundet, uden at det påvirker omgivelserne.
Når børnene ikke har en sund madpakke med, forsøger pædagogerne at forstå, hvordan PTSD-symptomer hos forældrene påvirker børnenes dagligdag. Når borgeren ikke vil samarbejde med rådgiverne, forklarer rådgiverne det med fortællingen om en traumatiseret flygtning, der afreagerer på systemet. Når ungen ikke sover om natten og ikke kommer i skole, forstår læreren det som et såkaldt ’sekundært traumatiseret’ barn.
Altså en sygeliggørelse af flygtninge, og dermed kan de påtage sig offerrollen og få den eftertragtede førtidspension.
