Debatten går højt om menneskerettigheder, efter at det står klart at danske domstole har anvendt den Europæiske Menneskerettighedskonvention som begrundelse for ikke at udvise dybt kriminelle udlændinge.
Vi skal huske historien i dette. Søren Krarup, en sand hædersmand, har kæmpet mod den ødelæggende indvandring siden 1986, og udgav i 2000 bogen "Dansen om menneskerettighederne", hvor der bl.a står:
"Det er menneskerettighederne, der er den moderne fordærvsmagt. Det er menneskerettighederne, der ophæver lov og ret, fordi de i deres grænseoverskridende idealisme forhindrer den lovlige øvrighed i at hævde den ret, der gælder i dette land. Det er menneskerettighederne og dermed FN og EU, som forbyder det enkelte land at hævde sin egen ret og dermed at beskytte sig imod den vold og terror, som vælter ind over den nedlagte grænse."
Hans datter, Marie Krarup, er ofte god til at sætte sin fars tanker i perspektiv, og det kan bl.a læses i denne artikel fra 2012:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/marie-krarup-menneskerettigheder-er-farlige-danmark
I artiklen fremdrager hun væsentlig kritik af:
a) at definere i princippet evigtvarende rettigheder.
b) at ophøje disse rettigheder til nærmest et religiøst niveau, hvor kritik ikke tillades.
c) at de tilsidesætter det nationale demokrati, der bygger på kultur og traditioner.
Jeg synes, at hun mangler at kritisere, at disse menneskerettigeder forvaltes af ikke-folkevalgte dommere ved menneskerettighedsdomstolen i Strasburg.
Hun slutter indlægget med en fin betragtning:
"Og man vil indse, at menneskerettighederne i virkeligheden ikke har større berettigelse og universalitet end de grønne spejderes moralkodeks. Jeg håber, det tidspunkt nærmer sig, før menneskerettighedernes ødelæggende virkninger er blevet for store."
Danmark skal være glad for familien Krarup. De står tilbage som moralske sejrherrer, medens klap-hattene fra venstrefløjen, der har overhældt dem med skidne udtryk, nu stikker halen mellem benene, og ændrer synspunkt een efter een.
Desværre står Danmark tilbage med et kæmpe problem, fordi mange vælgere ikke ville lytte i tide.
