Har de faktaresistente en blind plet?

Mange mennesker må ved en fejl have fået anbragt den blinde plet i hjernen i stedet for i øjet, hvor den rettelig hører hjemme

Ikke angivet Ikke angivet,

23/01/2017

Mange mennesker må ved en fejl have fået anbragt den blinde plet i hjernen i stedet for i øjet, hvor den rettelig hører hjemme. "Den blinde plet er uden lysfølsomme sanseceller, og fra pletten fås derfor intet synsintryk".

Det må være forklaringen på, at de faktaresistente - bestående af de fleste politikere og hele godhedsindustrien - nægter at erkende de voldsomme problemer med den muslimske masseindvandring.

De nægter at erkende, at muslimers mentalitet og menneskesyn er milevidt fra det vestlige. "De bliver jo lige som vi andre, når de blot har været her i et stykke tid", er en udtalelse, som har vist sig ikke at holde stik, snarere tværtimod. Al erfaring viser, at muslimer aldrig vil kunne integreres i et demokratisk vestligt samfund.

Undersøgelser viser endda, at både 2. og 3. generation af muslimerne i Danmark bliver mere fundamentalistiske end deres forældre, og at over 70 % af de danske muslimer mener, at koranen skal følges til punkt og prikke, og at målet er sharia. Kender man blot en lille smule til koranen, får de udsigter det unægtelig til at løbe en koldt ned af ryggen.

Også statistikkerne over kriminalitet taler deres tydelige sprog om muslimernes kraftige overrepræsentation her. De er både langt mere kriminelle og langt mere voldelige end deres jævnaldrende medborgere. For ikke at tale om voldtægter begået af muslimer, der nærmest er eksploderet i løbet af de sidste par år.

Men uanset hvor mange fakta, der bringes på banen, og uanset at enhver kan se, at vores nærmeste nabo Sverige er ved at bukke under i muslimsk vold og kriminalitet, så nægter stadig en stor del at indse sandheden om islam. De fortsætter med at være totalt faktaresistente.

Det er virkelig til at fortvivle over.

Kilde: