Helsingør-skolens diskrimination: Ledelsens panikforsvar fortsætter

Der har rejst sig en voldsom debat på de sociale medier, efter at Skolen ved Gurrevej i Helsingør sendte en flok tosprogede elever til Amalienborg ...

Ikke angivet Ikke angivet,

23/04/2015

Der har rejst sig en voldsom debat på de sociale medier, efter at Skolen ved Gurrevej i Helsingør sendte en flok tosprogede elever til Amalienborg Slotsplads på Dronningens fødselsdag, mens de etnisk danske elever måtte blive tilbage på skolen.

Tonen har åbenbart ind imellem været karsk. Bl.a. har skolen modtaget en mail, som nu er meldt til politiet.

Men det er da godt, at der kommer debat om denne beskidte sag. Og skoledistriktslederens begrundelse for den klokkeklare diskrimination af de danske elever er da helt hen i vejret - og i øvrigt noget gyseligt sprogligt miskmask:

"Ekskursionen var arrangeret i forbindelse med elevernes dansk som andetsprog-undervisning for at styrke elevernes forforståelse (hvad er det lige for en størrelse?), ordforråd og begrebsdannelse,"

Hvordan pokker forbedrer man "ordforråd og begrebsdannelse" ved at stå og vinke til Dronningen?

Og hvad skade ville det anrette på de tosprogedes "ordforråd og begrebsdannelse", om også de danske elever kom med?

Der er da vist panik på i Helsingør.