Henrik Dahl: Derfor kan S ikke reformere den offentlige sektor (endnu) « RÆSON

Folketingsmedlem for Liberal Alliance Henrik Dahl har skrevet denne kronik i magasinet RÆSON, hvor han borer ned i Socialdemokraternes DNA og forkl...

jakro, 180graders redaktion,

02/05/2017

Folketingsmedlem for Liberal Alliance Henrik Dahl har skrevet denne kronik i magasinet RÆSON, hvor han borer ned i Socialdemokraternes DNA og forklarer, hvorfor det gør, at partiet ikke kan stå i spidsen for en ambitiøs reformering af den offentlige sektor i Danmark. Han beskriver socialdemokratisme i Danmark i dag som "offentlig-sektor-isme” - altså en ideologi til fordel for de offentligt ansattes interesser. 

Og den ideologi er i høj grad, hvad der karakteriserer det danske samfund i dag. Vi har skabt et samfund med en stor og ineffektiv offentlig sektor, hvor alle ligner hinanden og får stort set det samme i løn. 

Men Socialdemokraterne vil snart komme til fornuft, spår Henrik Dahl. For snart tørrer indkomstgrundlaget ind. Vi kan ikke opkræve flere skatter, end vi gør i dag. Det betyder, at flere og flere offentlige institutioner efterhånden vil bryde sammen, som vi ser det med SKAT for tiden. 

Det kan Socialdemokraterne ikke holde til, og derfor vil de rykke sig politisk og blive mere reformvillige med tiden - se bare på deres indvandringspolitik. Den har flyttet sig markant de senere år, så viljen er der, når alt andet er forsøgt og har fejlet.