Håndbold, Badminton og Sprogets Kollaps

[Dette er min første artikel på 180 grader, så jeg har sikkert lavet en masse fejl

Ikke angivet Ikke angivet,

29/01/2015

[Dette er min første artikel på 180 grader, så jeg har sikkert lavet en masse fejl. Jeg vil selvfølgelig rette dem som de bliver påpeget]

Forstil dig, at du sidder til en håndboldkamp, og ser 2 hold spille håndbold med hinanden. Hvis du spurgte dem, hvad de lavede, ville de sikkert først synes du var skør, men hvis vi nu forestillede os at du faktisk kunne tvinge dem til at svare, ville de redegøre for håndboldspillets regler, og påpege at det var de regler de fulgte og at det derfor var rimeligt at hævde at de spillede håndbold. Således overbevist om, hvad du godt vidste i forvejen, kunne du sætte dig tilbage i sædet og nyde kampen. Ind kommer nu en person i hallen, sætter sig ved siden af dig og udbryder:


"De spiller badminton!".

"Nej, de gør ej, de spiller håndbold!", svarer du tilbage.

Men personen insisterer: "Det har intet med håndbold at gøre, det de spiller!"

"Jamen, jeg har lige spurgt dem, og de siger de følger de internationale regler for håndboldspillet, og de er derfor meget insisterende på at de faktisk spiller håndbold!", siger du.

"De spiller badminton" vedbliver den nys tilkommende.

Hvad skal man sige om en sådan person? Alle normale mennesker ville vel betragte ham som skør og finde et andet sted at sidde.

Forestil dig nu, at du vender dig til den anden side, kigger på personen der sidder der, himler lidt med øjnene, roterer din pegefinger foran din tinding, peger diskret på den skøre person og hvisker til din sidemand: "Han påstår vi er til en badminton kamp! Skørt ikke?".

"Jamen det er vi da også!" siger personen til den anden side gud hjælpe mig også.

Nu bliver det rigtig mærkeligt! Og som du forhører dig rundt om i hallen, bliver det klart at et flertal faktisk mener, at det der spilles intet med håndbold har at gøre. Men ikke alle. Der er et fåtal som kigger på dig og diskret indrømmer, at selvfølgelig er der tale om en håndbold kamp, men de er ikke meget for at sige det højt, for det er også klart, at det store flertal er fjendtlige overfor dem som siger at der spilles håndbold.

Nu vågner vi forhåbentlig op ikke? Og opdager at der er tale om en drøm! Dette er jo fuldstændig skørt - det kan vist kun foregå i drømme.

Der bør ikke være tvivl om hvad ovenstående allegori handler om. Det er sådan jeg føler, når jeg overværer og deltager i debatten i Danmark omkring f.eks. den islamiske terror, men såmænd også mange andre emner. Jeg føler resten af verden er blevet skør. Når jeg ser vores kommende statsminister stå på prime-time TV og sige at terroren i Paris intet med islam har at gøre, ja så bliver jeg mundlam, og forundret, og også lidt bange. Hvordan kan han sige det? Er det i virkeligheden mig som er blevet skør?

Jeg oplever i debatten i dag, sprogets totale kollaps, og dermed også fornuftens totale kollaps. Meget få bruger et sprog som jeg kan forstå og genkende. Resten er noget vrøvl. Og det er ikke fordi jeg er uenig i, hvad der bliver sagt, det giver simpelthen bare ikke nogen mening det der bliver sagt. Det er som en dybt psykotisk mands rablerier. Uforståelige.

Sofismen har vundet. Dialogen er borte. Hvordan kan der være en dialog, når man ikke har et fælles sprog? Som Nigel Farage siger, så har vi brug for en "Common sense revolution" - den sunde fornufts revolution. Den sunde fornuft kan også tit tage fejl, men den verden som vores politikere lever i lige nu, og det sprog de bruger, den referenceramme de mentalt arbejder inden for, er fuldstændig uden korrospondance med virkeligheden. Eller også er det bare mig der er blevet skør?

Kilde: