Det har skabt en næsten enig fordømmelse af Geert Wilders, at han angiveligt ønsker Koranen forbudt, ligesom Hitlers Mein Kampf er forbudt i Holland.
Jeg er klar over, at jeg stikker hele hånden i en hvepserede og risikerer alverdens anklager og tilsvininger fra venstrefløjen alene ved at stille det kætterske spørgsmål: Men hvorfor egentlig ikke? Hvorfor er Koranen ikke forbudt i Danmark?
Så lad mig indledningsvist erklære, at jeg ikke går ind for at forbyde Koranen (eller Mein Kampf for den sags skyld), men jeg må indrømme, at mine egne argumenter for ikke at forbyde Koranen er svage. Derfor efterlyser jeg nogle gode argumenter for ikke at forbyde Koranen.
Mit ræsonnement er følgende: Koranen indeholder talrige, direkte og generelle opfordringer til drab på jøder og vantro, og det er forbudt at opfordre til vold ifølge straffelovens § 266a, så spørgsmålet er, hvorfor Koranen ikke forbydes med henvisning til straffelovens § 266a? Jeg er i tvivl, men ville andre nyligt udgivne bøger, der indeholder direkte og generelle opfordringer til drab på jøder og vantro, ikke blive forbudt for overtrædelse af § 266a?
Jeg er ikke jurist, og mine juridiske betragtninger er en lægmands. Jeg udtaler mig derfor mere ud fra et generelt ytringsfriheds standpunkt, hvor alle ytringer bør være tilladt, såfremt man ikke truer andre (strl. § 266) eller direkte opfordrer til vold (strl. § 266a).
Jeg undrer mig på den baggrund også over fængselsdommen over en talsmand for Hizb ut-Tahrir, der for nogle år siden blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266b, altså krænkelsesparagraffen/racismeparagraffen for at citere Koranens opfordringer til drab på jøder: ”Og dræb dem, hvor end I finder dem, og fordriv dem fra det sted, de fordrev jer«, skrev Hizb-ut-tahrir om jøderne. Se også her.
Citatet blev altså udlagt for at ”true, forhåne eller nedværdige” en gruppe og dermed overtræde § 266b, men hvad der overrasker mig er, at talsmanden ikke blev dømt for at opfordre til vold, altså overtrædelse af § 266a, hvilket i min optik er langt alvorligere.
Jeg skal ikke gøre mig yderligere klog på de juridiske spidsfindigheder i den sag, men helt generelt så bør trusler og opfordringer til vold ikke nyde ytringsfrihedens beskyttelse og er det generelt heller ikke i dansk straffelov.
Machangama har brugt argumentet om religionsfrihed til at angribe Geert Wilders holdning til Koranen, men holder det? Det synes jeg ikke. Igen: Jeg skal ikke udtale mig om det juridiske, men generelt er og bør kriminelle handlinger begået i en religions navn ikke nyde beskyttelse med henvisning til religionsfriheden. Det er heller ikke tilladt hinduer i Danmark at brænde enker, Maya-religionens tilhængere at ofre mennesker, eller islamister at dræbe jøder og vantro, og rigtig mange (mig selv inklusiv) mener heller ikke, at det kan forsvares at omskære otte dage gamle drengebabyer med henvisning til ældgamle religiøse påbud. For mig at se burde Koranens opfordringer til vold derfor ikke være beskyttet af religionsfriheden.
Men hvorfor så ikke forbyde Koranen?
For at skære det ud i pap endnu en gang: Jeg går ikke ind for at forbyde Koranen, men jeg finder ikke mine egne argumenter tilfredsstillende. Jeg kunne argumentere for, at:
- Koranen daterer tilbage til før straffelovens § 266, så et forbud ville nærmest have karakter af lovgivning med tilbagevirkende kraft, medmindre forbudet kun omfattede genoptryk. Jeg synes selv, at det argument har noget på sig.
- Jeg er tilbøjelig til at acceptere en undtagelse for Koranen sammen med andre ældgamle religiøse skrifter for at blive kriminaliseret efter straffelovens § 266 af flere grunde, men at acceptere undtagelser for straffeloven, som der ikke eksplicit er hjemmel for i loven, er et svagt – for ikke at sige uholdbart – argument.
Man kunne også argumentere konsekventialistisk: At et forbud mod Koranen ville få en lang række negative konsekvenser, som er helt uoverskuelige, og et forbud ville bl.a. medføre en kriminalisering af helt almindelige mennesker, der er i besiddelse af et eksemplar af Koranen, som undertegnede selv. Det er et vægtigt hensyn, men i forhold til straffeloven forekommer det mig at være et svagt argument for, at straffelovens § 266a ikke skulle gælde for Koranen.
Så findes der nogle bedre argumenter for ikke at forbyde Koranen, end dem jeg er kommet med?
.
.
---
For at fjerne enhver misforståelse: Dette debatindlæg er skrevet af undertegnede som privatperson og er alene udtryk for min private holdning og tanker om gyldigheden af straffelovens § 266, og indlægget repræsenterer ikke nogen forening eller selskab, jeg er medlem af.
- TMP
