Hvorfor jeg savner et konservativt parti – selv om jeg ikke ville stemme på det

”Savner” er så meget sagt, men jeg så gerne, at der var et ægte konservativt parti repræsenteret i Folketinget

Torben Mark Pedersen,

19/08/2013

”Savner” er så meget sagt, men jeg så gerne, at der var et ægte konservativt parti repræsenteret i Folketinget.

Ikke at jeg ville stemme på det. Jeg har stor sympati for den konservative livsholdning, men jeg mener ikke, at man skal gøre sin livsholdning til politik og dermed presse sine egne værdier og præferencer for, hvordan man skal leve sit liv og samfundet skal indrettes, ned over hovedet på andre mennesker. Det er småtotalitært og det modsatte af liberalisme.

Jeg har selv stærke meninger om, at der visse værdier og visse former for kunst, der er bedre end andre, og jeg er heller ikke blind for, at forestillingen om en fuldstændig neutral stat er en utopi. Jeg er også helt med på, at der er visse kulturer, religioner og civilisationer, der er bedre end andre, fordi de i højere grad fremmer frihed, fremskridt og velstand, ligesom der er samfundsinstitutioner, der er bærende for et liberalt samfund, og som det er værd at bevare (hvilket i liberal optik primært betyder, at staten blot skal undlade at ødelægge dem), men det sidste ser jeg i højere grad som netop politiske spørgsmål og ikke som spørgsmål om livsholdning.

På trods af, at jeg ikke ville stemme på et konservativt parti, og at jeg ikke er utilfreds med, at De Konservatives sammenbrud giver flere mandater til LA, så er der alligevel flere grunde til, at jeg gerne så, at der var et ægte konservativt parti repræsenteret i Folketinget:

For det første mener jeg, at der i alle lande burde være et ægte konservativt parti. Den politiske konservatisme har nogle holdninger til samfundsudviklingen, som er sunde, og som for øvrigt harmonerer findt med den form for liberalisme, jeg selv abonnerer på, nemlig traditionen fra Smith, Hume og den skotske oplysning. Det er værdier om moderation, anti-utopisme, anti-konstruktivisme og en sund modstand mod revolutionære forandringer.

For det andet savner jeg, at den intellektuelle konservatisme også er repræsenteret i et konservativt parti. Det ville være mere interessant at debattere med konservative, hvis ikke den ægte konservatisme i Danmark kun fandtes uden for partiet Konservative. Det ville også gøre det lettere at diskutere politisk konservatisme vs. politisk liberalisme frem for sommerens debat om liberale livsholdninger vs. konservative, der ikke på nogen måde kunne hægtes op på konservatisme/liberalisme.

Endelig – og det er min vigtigste grund til at efterlyse et konservativt parti – er det katastrofalt for det borgerlige Danmark, at DF tiltrækker så mange borgerlige/konservative vælgere pga. deres værdipolitik, når samme parti er så venstreorienteret i den økonomiske politik. Jeg tror, at mange ægte konservative føler et stort ubehag ved faktisk at stemme på DF for derigennem at støtte deres venstreorienterede økonomiske politik, der er så langt fra en traditionel konservativ økonomisk politik, der lægger vægt på det personlige ansvar, at tage ansvar for egne børn, arbejdsomhed, sparsommelighed og ikke ligge andre til last, hvilket er langt fra DF’s socialdemokratisme. Dermed ikke sagt, at Konservative ikke kan bevare deres økonomiske paternalisme i forhold til de ”fattige”, men det er faktisk rigtig, rigtig mange år siden, at socialpolitikken blev baseret på universelle velfærdsydelser.

Hvis der derimod var et ægte konservativt parti repræsenteret i Folketinget, der kunne samle alle konservative vælgere, så ville det blive uligt lettere at blive enige om at gennemføre de nødvendige økonomiske reformer i forhold til skat, grundskyld, kontanthjælp, dagpenge, brugerbetaling, førtidspension, SU osv.

Også i forhold til EU er liberale og konservative naturlige allierede, selv om liberale og konservative vil argumentere helt forskelligt for ikke at overlade mere magt til EU. Man kan også sagtens argumentere for, at liberale og konservative kunne være naturlige allierede i forhold til udlændingepolitik, uddannelsespolitik, klima- og energipolitik, arbejdsmarkeds- og socialpolitik, skattepolitik m.m.

Der er selvfølgelig også områder, hvor det vil være vanskeligere for konservative og liberale at blive helt enige. Det kunne være i forhold til kulturpolitik, DR, kirke og stat, kongehus, hash m.m., men det er for mig ikke de allervigtigste politiske spørgsmål.

Spørgsmålet er så, hvornår der er nogen, der tager initiativ til at stifte et konservativt parti?

Kilde: