Inger Støjsender

Ja, hun er en rigtig støjsender, den Inger

Ikke angivet Ikke angivet,

17/01/2017

Ja, hun er en rigtig støjsender, den Inger. Til tider kontant i retorikken, men ingen handling, når det kommer til stykket. Derved adskiller hun sig øvrigt ikke fra de andre politikere - nationale såvel som lokale, det gør ingen forskel

Dansk Folkeparti mener, at en asylansøger skal have afslag, hvis vedkommende lyver om sin alder.

Til det svarer Venstres jernlady:

"Der skal ikke herske tvivl om, at jeg finder det fuldstændig uacceptabelt, når udlændinge forsøger at få ophold i Danmark på falske præmisser. Ikke mindst hvis de lyver sig yngre end 18 år. Det betyder dog ikke, at man kan meddele afslag på asyl alene på den baggrund."

Det er altså "fuldstændig uacceptabelt" (handlingslammede politikeres yndlingsudtryk), hvis man forsøger at få asyl på falske præmisser. Men derfor kan man godt få asyl alligevel. Jamen, så er det jo netop acceptabelt.

Ren støj fra Støjberg.