Integrationschef: Flygtninge ser arbejde som en straf

'De ser kontanthjælpen som penge, de får under alle omstændigheder, og arbejdet som en straf, der kommer bagefter, medmindre man finder en måde at ...

Ikke angivet Ikke angivet,

05/10/2015

'De ser kontanthjælpen som penge, de får under alle omstændigheder, og arbejdet som en straf, der kommer bagefter, medmindre man finder en måde at undgå det på', siger Eskild Dahl efter 8 års arbejde i Mjølnerparken

Drop alle ydelser og giv folk et arbejde
Eskild Dahl erkender nemlig, at 8 år med en lokal jobcenterfilial og en særlig 'fremskudt indsats' ikke har skaffet folk i arbejde, og han kunne godt tænke sig, at man vendte hele integrationstankegangen om. I Berlingske formulerer han sin ide således:

- Jeg mener, man skal droppe alle overførsler og i stedet give folk et retskrav på arbejde og uddannelse.

For folk har brug for penge
- For folk har brug for penge, og hvis man får at vide, at der bliver sat 500 kroner ind på ens konto, hver gang man har været i skole eller på arbejde, så vil de fleste kunne se meningen i det.

- På den måde vil du fjerne det enorme skuespil og den massive mængde af socialt bedrag, der også finder sted.

- Det, vi danskere kalder 'frivilligt arbejde', kalder man i Mjølnerparken 'gratis arbejde'.

- Det er også sådan, flygtninge betragter de praktikophold, kommunen sætter dem til.

Kontanthjælp er en ret - arbejde en straf
- De ser kontanthjælpen som penge, de får under alle omstændigheder, og arbejdet som en straf, der kommer bagefter, medmindre man finder en måde at undgå det på.

- Vi skal have vendt tankegangen, så man begynder med at sige: 'I Danmark får man ikke noget, men man kan tjene noget'.

Belønning - de kan de forstå
- Vi skal ikke straffe, men belønne. Det er en rækkefølge, de kan forstå, siger Eskild i interviewet, og på på Facebook er der pæn opbakning til forslaget:

- Dem der vil arbejde og integrere gør det af sig selv, resten burde vi ikke bruge penge på, for de vil jo ikke....

- Sådan er det og jeg forstår ikke, at politikerne ikke forstår det....

Igen er almindelige skatteborgere til grin
- De penge, der er brugt i de 8 år kunne have hjulpet mange flere af dem, der VIL videre på en eller anden mere brugbar måde, skriver Charlotte S og Paul C. skriver:

- Hvem er det, der er til grin. Igen almindelige skatteborgere

http://ekstrabladet.dk/nationen/integrationschef-flygtninge-ser-arbejde-som-en-straf/5766077

Kilde: