»Vi kan ikke forsvare Vesten mod migrationen af radikal isIamisme med mindre, at vi gør op med den overdrevne politiske korrekthed. Og det kan vi ikke gøre, før vi én gang for alle har aflivet ideen om, at alle hvide er racister, hvis de forsvarer deres egen kultur.«
Mens mange har travlt med at advare mod isIamofobi, så er kaukasier-fobi (modvilje mod hvide europæere, red.) blåstemplet. Jeg holdt for nylig oplæg for en gruppe unge indvandrere, og debatten endte med, at en gruppe »farvede« forsøgte at lægge skylden for forskellige sociale ubalancer på de »hvide« danskere.
»Mona Lisa blev malet af en afrikansk kunstner og stjålet fra et museum i Etiopien,« sagde én.
»De fleste store kunstværker er af afrikansk oprindelse og stjålet af hvide mennesker,« sagde en anden.
Der blev endda i ramme alvor talt om, at man er nødt til at udrydde de hvide mennesker fra Jordens overflade for at løse dette problem!
»Jeg siger jer, at vi er nødt til at løse dette problem, for de vil udrydde os, så vi er nødt til gør det først,« råbte én af dem i en spøgefuld tone.
»Problemet på Planeten er hvide mennesker,« sagde en anden.
Det er tankevækkende, at en del af de politisk (over)korrekte »hvide« stadig vil tillade og tolerere den slags ytringer uden at se det alvorlige dilemma, vi står over for, i øjnene.
Alle vestlige nationer har – i det mindste en tid endnu – et »hvidt« flertal. Men så længe alt, hvad de »hvide« gør, straks stemples som racistisk, har Vesten ingen jordisk chance for at stoppe migrationen af den radikale isIamisme. Før »anti-hvid«-bevægelsen er blevet miskrediteret, vinder vi ikke kampen mod islamismen og radikalisering.
Det er tankevækkende, at mange politisk (over)korrekte ikke har gennemskuet, at anklager om racisme er et meget effektivt våben, som islamisterne er fuldt bevidst om at bruge og misbruge imod os. Så snart man anklager nogen for dæmonisering af islam, så trækker de europæiske politiske magthavere straks følehornene til sig. Ingen skal nyde noget her! Blot en anklage om »hvid« racisme vil være nok til at lukke munden på folk.
Jeg ytrer mig klart og tydeligt om disse ting, men havde jeg været hvid, var jeg blevet stemplet som racist. Det betyder grundlæggende, at hvis man er hvid, kan man under ingen omstændigheder tillade sig at stå på mål for sin kuItur eller gå så vidt som at kritisere ikke-hvide. Det er fuldstændig underordnet, om det, man siger, rent faktisk er korrekt eller ej. Hvide er altså blevet totalt umyndiggjort i diskussioner og sager relateret til immigration eller bevarelse af egen kuItur og nation.
Det er prisværdigt, at Latifa, som man kunne kalde dansker af kultur, men ikke af oprindelse, taler imod de igangværende folkemord på de oprindelige europæere. Måske har hun det som Raphael Lempkin, da han skrev:
The destruction of a nation, therefore, results in the loss of its future contributions to the world. Moreover, such destruction offends our feelings of morality and justice in much the same way as does the criminal killing of a human being: the crime in the one case as in the other is murder, though on a vastly greater scale (Side 90-91 i Axis Rule In Occupied Europe).
