Islam trænger ind overalt. Muslimer maser på for at få deres regler indført i skoler, i svømmehaller, i institutioner, på gaden, i boligområder, i butikker, i virksomheder, i lovgivningen ... alle vegne.
At muslimer vil underlægge sig verden kan man forstå, for det står autoritativt i deres bog. Den er Muhammeds ufravigelige og urokkeligt sande ord. Men mange indfødte danskere ligger på maven for en aggresiv religion. De mest ynkelige er dem, som går en fremmed magts ærinde. Folk som Thøger Seidenfaden, Jørgen Beck Simonsen, Rune Engelbrecht, Anna Fisker, Hans-Jørgen Bonnichsen, Anna Mee Allerslev, Zenia Stampe og mange mange flere. Jeg ser med samme afsky på deres holdninger og gerninger, som på dem, der arbejdede for nazisterne i sin tid. Det mest absurde er, at den slags mennesker er defineret i islam selv: dhimmier. Dhimmier er mennesker, som har underkastet sig islams magt uden selv at være muslimer. De tåles så længe de adlyder og betaler skat. Dhimmier er iøvrigt tilladt at spise grisekød og drikke alkohol, men kun i det skjulte, præcis hvad Anna Fisker plæderer for i disse dage.
Den værste hindring for udbredelsen af islam er ytringsfriheden. Netop derfor møder vi en ustandselig og ustoppelig kamp fra muslimsk side for at lukke munden på kritikere af islam og folk, der bare gerne vil leve i fred uden at få islam ned i halsen konstant. §266b, lex-islam, er et skamfuldt eksempel. EU og FN arbejder utrætteligt for at lave love, der gør kritik af islam ulovligt. De poliltisk korrekte underlægger sig selvcensur, mens de jubler over det.
De absurde undskyldninger for at gøre Danmark til et dhimmi-samfund er vokset ud af proportioner. Vi skal "inkludere" ved at den indvandrede minoritet hersker over det oprindelige flertal. Vi skal "vise hensyn" ved at muslimers krav gøres til regler og lov. Mindretallet skal regere over flertallet. Det indfødte skal vige for det indtrængende, synes de alt-forstående apologeter.
Der er zoner i de fleste vestlige lande, som er "følsomme områder", nysprog for islamisk dominerede områder, hvor islam har magten, hvor sharia gælder. Politi, brandvæsen, ambulancer og ikke-muslimer med livet kært holder sig væk. Hvad er det for noget?
Medierne har købt islams fortælling med offermentalitet, jødehad, anti-zionisme, minoritetskrav med hud og hår. De indretter deres sprogbrug, så det ikke "støder" muslimer. Men hvad støder ikke muslimer? Og ikke-muslimer må gerne stødes med hvad som helst. Det er skruen uden ende.
Uanset forsøget på indpakning og skjulning ser vi hele tiden resultatet af islam. Trusler, vold, voldtægt, mord, hadetale igen og igen og igen og igen. Fra hele verden. Homofobi, hængning, stening, piskning, håndsafhugning, halshugning, selvmordsbombere ... you name it, islam got it - år ud og år ind, hver eneste dag. Og hver eneste hændelse afsluttes med en dhimmi, der udtaler: islam er fredens religion. Tak, hr lærer, må man sige.
Jeg er så træt af islam! Fri mig for islam!! Folk kan dyrke det lige så tosset de vil derhjemme, men få det til at forsvinde fra min dagligdag, fra mit liv!!!
