JP/Politiken bruger terror til at svine Danmark

Den tidligere borgerlige avis JP har fået en ny venstreorienteret chefredaktør, hvilket kan ses i avisens ledere

Lars Nygaard,

23/12/2016

Den tidligere borgerlige avis JP har fået en ny venstreorienteret chefredaktør, hvilket kan ses i avisens ledere.

http://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE9246716/terrorister-krydser-ogsaa-graenser/

I lederen der handler om terrorakten i Berlin, fremgår det bl.a:

"Alligevel er, hvad der skete ved Gedächtniskirche mandag aften, ubegribeligt, for alle sikkerhedsorganer, fra Tunesien til Tyskland, burde have vidst besked."

"Han undveg til Italien, beretter medier, og blev kendt som en bølle i en lejr for asylsøgere på Sicilien. Han spredte skræk og rædsel og søgte at antænde lejren med andre. Han stjal og overfaldt og fik en fængselsstraf. Efter afsoning skulle han sendes hjem, men Tunesien ville ikke have ham."

"Altså fortsatte han til Tyskland, hvor hans asylansøgning blev afvist. Men tuneserne ville fortsat ikke vide af ham. Han blev gennem måneder holdt under opsyn, fordi han blev regnet for farlig."

Lederen beskriver en aldeles absurd situation, hvor lov og ret fortolkes således, at en hærdet kriminel, der har fået afvist sin asylansøgning, kan forblive på fri fod på trods af, at han er IS-sympatisør.

Hvad synes chefredaktøren så der skal gøres ved det ?

"Helt vanvittigt er det, at europæiske myndigheder ikke udveksler data for kriminelle asylsøgere og andre udlændinge. De færreste EU-lande har et så forkvaklet forhold til politisamarbejde som Danmark, så det burde være ligetil."

"Så meget mere må politiet samarbejde om terrorforebyggelsen. Hvor der er juridiske forhindringer, må de fjernes, så længe de ikke rører ved retsstatens fundament."

OK, oraklet i Viby mener altså, at sagen handler om at politiet i Europa skal udveksle flere oplysninger, og får lige i samme omgang afleveret en sviner til Danmark, der har "et forkvaklet forhold til politisamarbejde".

Det er en højst mærkværdig konklusion der drages, idet der allerede registreres og udveksles informationer politikorpsene imellem. Tuneseren stod på en liste over personer der ikke må flyve med amerikanske fly, og på en anden liste, hvor det fremgik at han ikke måtte rejse frit mellem Schengenlandene.

Såvidt sagen er belyst er situationen den, at den kriminelle tuneser efter løsladelsen rejste fra Italien til Tyskland og søgte asyl igen. Man kan undre sig over, at Tyskland ikke ved at søge på hans fingeraftryk kunne finde ud af, at han havde fået afslag på asyl i Italien. Asylansøgere i EU skal registreres i den såkaldte EURODAC database.

Hvis fingeraftrykkene var blevet gemt korrekt, og der var søgt på dem i EURODAC kunne tuneseren være sendt retur til Italien. Efter at han var korrekt identificeret, kunne man have søgt i Schengen databasen SIS og fundet ud af, at han var udvist fra Italien pga. kriminalitet, hvilket var en anden grund til at sende ham retur til Italien. Her er tale om eksisterende systemer, som har været i kraft i årevis, som blot skal bruges korrekt.

Alle disse oplysninger havde dog ikke været til nogen hjælp, hvis de ikke anvendes til noget fornuftigt. Hvis han var blevet sendt retur til Italien, kunne han jo blot være rejst gennem de åbne grænser til Tyskland igen og lave sit terrorangreb.

I Tyskland, hvortil han kommer i juli 2015, opholder han sig forskellige steder, og søger først i april 2016 asyl, idet han udgiver sig for at være egypter. Han får afslag i august 2016, da han intet kender til Egypten, og får besked på at forlade landet. Han tages af politiet i en rutinekontrol i Friedrichhafen, og placeres i udrejsevaretægt, hvor han kan tilbageholdes i op til 12 måneder. Tunesien vil imidlertid ikke tage mod ham, og han løslades efter få dages varetægt efter ordre fra den tyske udlændingestyrelse.

Se f.ex:

http://www.spiegel.de/politik/deutschland/anschlag-in-berlin-anis-amri-und-sein-weg-in-den-terror-a-1127269.html

Under opholdet i Tyskland har han kontakt med Abu Walaa, som er mistænkt for rekruttering og finansiering til Islamisk Stat, ligesom han er involveret i narkohandel og et voldeligt overfald. Han overvåges af politiet pga. terrormistanke.

Det er altså ikke mangel på informationer, der er problemet. Det er den totale mangel på konsekvens.

Det der ville gøre en forskel er følgende:

Indrejsende tilbageholdes indtil deres identitet er bekræftet. En araber skrev fornylig, at hvis der er noget man ALDRIG mister i et arabisk land så er det ens papirer. Uden papirer kan man ikke komme igennem checkpoints, så man har ALTID sine papirer på sig. De lærer imidlertid hurtigt at gemme deres papirer eller smide dem væk, når de ankommer til Europa, da det giver dem mulighed for at udgive sig for en anden end den de er. Tyskland skulle have tilbageholdt ham ved grænsen og beholdt ham bag lås og slå indtil hans identitet var bekræftet. Han ville så derefter kunne returneres til de italienske myndigheder, og derved ikke udsætte Tyskland for en terrorrisiko.

Afviste asylansøgere tilbageholdes indtil de kan hjemsendes. Dette sikrer, at de er motiverede for at hjælpe med hjemsendelsen i modsætning til nu, hvor mange gør alt hvad de kan, for ikke at samarbejde med myndighederne. Det burde være helt indiskutabelt at en mand som Anis Amri, der ovenikøbet var terrormistænkt, ikke skulle være på fri fod.

Kilde: