Den eklatante mangel på politisk handlekraft Venstre udviser står i skarp kontrast til de friske asyltal. Ca. 1200 personer søger nu asyl her i landet hver uge. Med lidt simpel hovedregning kan man konstatere, at vi med familiesammenføringer nu står til at modtage mere end 120.000 migranter om året. Langt hoveparten er notorisk svært-integrerbare muslimske analfabeter fra 3. verdenslande.
Et af regeringens valgløfter var en straksopbremsning i antallet af migranter der kommer til landet. Statsministeren lagde faktisk hovedet på blokken og sagde at han vil bedømmes på netop dette spørgsmål.
Her knap 6 måneder efter valget er Danmark ved at drukne i migranter og det lader til at migrantbølgen knap nok er begyndt. Når Statsministeren konfronteres med dette faktum refererer han til Schengenreglerne og fralægger sig ansvaret for migrationsbølgen med floskler om "en ekstraordinær situation".
Vi påvirkes unægteligt af de beslutninger som træffes i vores nabolande. Tyskland og Sverige, der har instigeret migrantkrisen med en hovedløs udlændingepolitik, er nu så pressede at de råber op om manglende europæisk solidaritet og strammer interne asylregler.
Både Lars Løkke og Inger Støjberg har udtalt at svenskerne ligger som de har redt og at Sverige ikke kan tørre problemerne af på Danmark. De to ministre følger bare ikke ordene op med handling. Danmark står pivåben for migranter.
Tyskland modtog 180.000 migranter de tre første uger i november. Det største antal nogensinde.
I går strammede Sverige blandt andet familisammenfæringsreglerne, indførte skærpet grænsekontrol og fastsatte en 3 årig tidsbegrænsning på opholdstilladelser.
Med andre ord: Tyskland lukker 60.000 migranter ind om ugen og Sverige forsøger nu at lukke af.
Dermed er der åbnet op for et stormløb mod de danske velfærdsydelser og vi ser allerede nu en stigning i antallet af personer der søger mod Danmark. En direkte konsekvens af Sveriges stramninger og Tysklands åbenhed.
Regeringens svar på tilstrømningen er at fremlægge 34 forslag til asylstramninger. Gode forslag, men langt fra tilstrækkelige. Truslen mod velfærdsstaten og sammenhængskraften i det danske samfund er nu så stor (60.000 migranter i 2015 + 60.000 migranter i 2016 (tal inklusiv familiesammenføring)), at de 34 stramninger må betragtes som en symbolsk gestus. Et desperat forsøg på at udvise handlekraft.
Lukning af grænsen mod Tyskland og Sverige burde ligge lige for.
En opsigelse af de internationale konventioner som forhindrer de europæiske nationer i at beskytte sig selv burde ligge lige for.
En afvisning af migranter der er rejst gennem 6-7-8 sikre lande for at stikke hånden ned i de offentlige kasser burde ligge lige for.
Benhård beskyttelse af EU´s ydre grænser burde ligge lige for.
Indføring af ovenstående vil sandsynligvis afføde en dominoeffekt i det resterende EU. Land efter land vil følge det danske eksempel og langsomt vil der kunne skabes orden i det asylkaos som Tyskland og Sverige har skabt.
Men ak, sådan ligger landet ikke.
Den selvudnævnte sherif Søren Pind udtalte tirsdag, at Danmark aldrig vil blive det første land der opsiger konventionerne.
Vi kan dermed konstatere at regeringen sætter internationale konventioner over det danske folks kultur og samfundsmæssige sammenhængskraft.
Regeringens trang til at behage Merkel, Juncker og de andre EU-pampere har omfattende konsekvenser for danskerne. Blandt andet i form af nedbrydningen af velfærdsstaten og den stigende islamisering af Danmark.
I mine øjne er regeringen kommet til magten på løfter der nu der tangerer løftebrud.
Der bør derfor stilles spørgsmålstegn ved regeringens legitimitet. Venstre lever hverken op til valgløfter eller fører en politik der tilgodeser det danske folk.
Stem NEJ den 3. december.
