KBHs politikere vil droppe samarbejde med Islamisk Trossamfund: hvad så med deres planlagte moské

Iøvrigt besynderlig timing: De københavnse politikeres afsværgelse af Islamisk Trossamfund kommer nøjagtig dagen efter, at høringsperioden for den ...

Nicolai Sennels,

03/11/2015

Iøvrigt besynderlig timing: De københavnse politikeres afsværgelse af Islamisk Trossamfund kommer nøjagtig dagen efter, at høringsperioden for den planlagte stormoské er lukket...

Kommentar til København vil droppe samarbejde med islamisk trossamfund:

Størstedelen af partierne i Københavns Borgerrepræsentation vil droppe Islamisk Trossamfund som samarbejdspartner imod radikalisering. Det er nemlig endeligt gået op for politikerne, at trossamfundet selv bidrager til radikalisering af danske muslimer. Det var da også på tide, at 10-øren faldt.

Det var jo IT, der kickstartede de voldelige angreb på danskere og danske interesser ved at sende falske Muhammed-tegninger til Mellemøsten. Trossamfundet er også blevet snuppet i at bortgifte mindreårige piger, en forbrydelse man begrundede med, at det var lovligt ifølge sharia.

I januar nægtede IT at tage afstand fra massemordet på franske Muhammed-tegnere og i februar betalte de en pompøs begravelse til Islamisk Stat-terroristen Omar Hussein. Her tillod IT i øvrigt deltagelse af flere kendte salafister, hvoraf mange viste Islamisk Stat-håndtegnet (en løftet pegefinger) under sørgetoget. Ved at give terrorister en traditionel islamisk begravelse anerkender IT jihadister som ægte muslimer, der skal æres efter islams foreskrifter.

Kun et par uger efter den skandaløse begravelse gav Borgerrepræsentstionen en foreløbig godkendelse af ITs ansøgning om en ny stormoské i danskernes hovedstad. IT mangler nemlig plads til de stigende antal mennesker, der ønsker at lytte til de stenings-imamer, som IT jævnligt inviterer til Danmark. Godkendelsen er efter min mening komplet uansvarlig og grov mishandling af danskernes smukke hovedstad, som har rigeligt med  radikaliseringsproblemer i forvejen.

Spørgsmålet er nu, om politikerne, med deres ændrede holdning til IT fortsat vil tillade Islamisk Trossamfund at bygge et stormoské i danskernes hovedstad? Den endelige beslutning skal tages i februar.

Kilde: