Da jeg så og hørte, hvad TV2-nyhederne valgte at bringe om den nylig afdøde Klaus Rifbjerg (KR) tonede denne højt besungne 68´er frem fra TV-arkivet, og i en moden alder gav han udtryk for, at mennesker skal huske at leve livet.
Og sikken et liv han levede denne overforkælede og efter min mening stærkt overvurderede forfatter.
Hver gang jeg har hørt og fremover vil høre KRs navn nævnt, så kan jeg ikke undgå at tænke tilbage på dengang, han sad, som Wikipedia udtrykker det:
"... den 6. juli 1970 røg hash på Kulturministeriets trappe sammen med Ebbe Kløvedal Reich, Niels Skousen, Charlotte Strandgaard og Jesper Jensen i en aktion for kulturministeriets lukning af et kunstnerisk tilholdssted for den mere radikale ungdom."
Ak ja.
Tænk blot på, hvor forandret Danmark er på blot 47 år.
I dag ville en ny lovgivningsanarkistisk KR være i overhængende fare for:
1. at få en fartbøde og adskillige klip i kørekortet på vej til Kulturministeriet i bil.
2. at være i alvorlig bekneb mht. at få et sted at parkere sin bil og dermed i en nutidig højrisikogruppe mht. at få en klækkelig parkeringsbøde.
3. at få en bøde for at besidde hash og forstyrre den offentlige ro og orden.
4. at blive kulturberiget på trappen med blå øjne og det der er værre som følge heraf.
5. at miste kørekortet og få en giga bøde på vej hjem fra protestaktionen, fordi politiet stopper KR-typen, og sigter ham for at køre i narkopåvirket tilstand.
6. at drukne i stærkt forhøjede bureaukratikrav og bruge et hav af tid og penge på alverdens ublu generhvervelseskrav uht. såvel den teoretiske samt den praktiske prøve.
KR har altid været og vil altid være husket af mig som et af den slags mennesker, som jeg straks tænker på, når jeg mindes salig Mogens Glistrup, når han ofte brugte følgende betegnelsesetiket for 68´er og deres virke: "døgenigtene fra 68."
Og hvor er det dog rammende.
Som afdøde KR selv gav udtryk for en gang, så behøvede hans lyrik ikke at indeholde kling klang altså rimende vers. Og hermed stod alle muligheder åbne for, at en forfatter af KRs "format" altid kunne krybe under, hvor det litterære gærde var lavest. Og KR opfattede oven i købet sig selv som Store Klaus.
KR kunne muligvis have ret i, at der højest findes 2.000 intelligente mennesker i Danmark.
Det var muligvis denne tanke, der bragte ham til den konklusion, at det var under hans værdighed at blive her. Det var derimod ikke under hans værdighed, at han bosatte sig i Spanien for skatteydernes bibliotekspenge. Hans marxistiske og kulturradikale venner - som man primært fandt og vel stadig finder en rum tid endnu blandt 68´erne i Danmarx Radio og diverse undervisningssteder her i Dummark - sørgede for, at KR kunne leve på sikker afstand af de leveforhold, som de dumme vælgere havde og har frembragt her i Rødmark.
Det var derfor næppe en tilfældighed, at det netop var fra KRs eksil i Spanien - altså på sikker afstand fra forbuds- og påbudsdanmark -, at KR svingede hans hat i dyb beundring for Centrumdemokraten Mimi Stilling Jakobsens "modige synspunkter" i flygtninge og indvandrerdebatten.
Her er et af Mimi Jakobsens "modige" synspunkter:
"Danskerne er som en flok fede mus, der sidder under deres osteklokke og ser forarget ud på, hvad der sker udenfor.
Mimi Jacobsen, Formand for Centrum-Demokraterne, Berlingske Tidende 12/11 1984."
Lad mig mindes "Store Klaus" med et eksempel fra 1988, der viser, at han skam også selv fremførte "modige" synspunkter i flygtninge- og indvandrerdebatten:
"Og det er ganske vist, at kan vi ikke hamle op med invasionen, er det såmænd nok fordi, vi ikke er bedre værd. Vi burde med entusiasme tage imod tilskuddet på et tidspunkt, hvor vi - ærlig talt - ikke har så forfærdelig meget at byde på selv.
(Klaus Rifbjerg, forfatter og forlagsdirektør, Politiken 24/4 l988)".
Her skal jeg nok holde mig for god til at mindes den talemåde, der siger, at blandt de blinde er den enøjede konge.
Inden du farer hen, hvor du gør KR, så tag disse mine ord med dig:
Danskere har altid haft og har stadig meget at byde på.
Vi er desværre kommet i stærkt mindretal gennem de sidste små fem årtiers socialistiske samfundsomvæltning bl.a. takket være dig og dine ligesindede.
Jeg har aldrig haft brug for dig (og dit usympatiske slæng), og jeg vil aldrig savne dig "Store" Klaus.
Jeg vil altid mindes dig (og dine åndsfæller) med stor afsky og væmmelse, og skulle jeg nogensinde få brug for at vise andre mennesker, hvor lille et land Danmark har misudviklet sig til at være, så kan og vil jeg altid pege på dig (og dine åndsfæller).
Til sidst vil jeg dog sige dig tak for, at jeg altid fremover vil mindes den 5. april 2015 med stor taknemmelighed.
