En bemærkelsesværdig gennemgang af Frankrigs Génération Identitaire, af Kasper Støvring på hans fremragende blog "Kulturkamp" på Berlingske:
Et interessant højrefløjsfænomen udgøres af den franske gruppering Génération Identitaire. Vi er vant til at tænke på højreradikale som dumme og tilbagestående nazister eller dekadente psykopater som Breivik (som en aktuel teaterforestilling prøver at gøre os klogere på). At det slet ikke er en brugbar analyse, fremgår alene af gruppens manifest. Hvad vi her ser, er den almindelige franske ungdom. Velklædte, veltalende – og vrede.
Manifestet giver i sig selv udtryk for noget intelligent og vitalt, en aktivistisk intellektuel radikalisme, som vi også kender fra venstrefløjen. Højrefløjens radikale konservatisme kender vi simpelthen ikke så meget til. Islamismen har været mere påtrængende, og venstreradikalismen har så mange fortalere i Vesten, at vi alene af den grund er meget mere fortrolige med den. Lad os derfor se lidt mere på Génération Identitaire.
Gruppen opfatter sig som børn af den etniske opløsning, det er generationen, der ikke længere tror på muligheden af fredelig sameksistens mellem grupperne i det multikulturelle samfund. Den vender sig mod tidligere generationer, der har leflet for det fremmede og næret et anti-nationalt ressentiment. Gruppen opfatter sig som offer for 68’erne og den påtvungne sameksistens:
“Our generation are the victims of the May ‘68’ers who wanted to liberate themselves from tradition, from knowledge and authority in education. But they only accomplished to liberate themselves from their responsibilities.”
Gruppen afviser den officielle historieforfalskning, bl.a. i mange lærebøger, og søger i stedet en dybere erindring, der er uspoleret af den politisk korrekte og tendentiøse historiefremstilling. Gruppen tror ikke på det universelle verdensfællesskab, ”den globale landsby”, men føler sig forankret i den historiske erfarings jord:
”We discovered that we have roots, ancestry and therefore a future. Our heritage is our land, our blood, our identity. We are the heirs to our own future.”
Manifestet er gennemsyret af foragt for eliten, der uforstående ser på den unge generation, og eliten tiltales med følgende ord:
“Don’t you understand what this means? We will not back down, we will not give in. We are sick and tired of your cowardice. You are from the years of post-war prosperity, retirement benefits, S.O.S Racism and “diversity”, sexual liberation and a bag of rice from Bernard Kouchner.”
Kouchner er som bekendt en repræsentant for fransk humanitær universalisme, for socialisme, FN og det, der anses som eurofili. Det er Kouchners generation, gruppen vender sig imod, og den ser sig som offer for en eksplosion af anti-hvid racisme; til generationen hører også de soldater, der dør for at give fremmede folkeslag en demokratisk styreform, de ikke ønsker – og gruppen afviser at blive købt og omklamret af medlidenhed:
”You won’t buy us with a condescending look, a state-paid job of misery and a pat on the shoulder. We don’t need your youth-policies. Youth IS our policy … You are of yesterday, we are of tomorrow.”
Det er tragisk, at udviklingen er drevet så vidt, at en hel ungdom føler sig kaldet til at droppe parlamentarismen og udstede, ikke blot et egentligt manifest, men en “krigserklæring”, som gruppen kalder det. Man kan også mene, at Génération Identitaire slet ikke udgør fremtiden og heller ikke er en stor gruppering. Men det modsiges af, at Le Pens højrefløjsparti Front National er det største parti blandt den franske ungdom.
Man kan sige, at den højreradikale side har erobret en kanon fra fjenden og vendt den om. 68’erne var stærke, fordi de repræsenterede ungdommen, en hel generation, der ville feje den foregående generation af banen og forme fremtiden. Og det gik da også sådan. Nu kunne man lige så vel hævde, at højrefløjen er den nye ungdom, der vil gentage 68’ernes bedrift. Der ligger nemlig en enorm styrke i at repræsentere ungdommen.
------------------------
Génération Identitaire's krigserklæring er for nylig gengivet på 180grader - Den kan ses her
