Bølgerne går højt når indvandring og specielt islam debateres. Der bliver smidt med etiketter som xenofobi, islamofobi, racisme, islamofascisme og alt muligt andet. Debatten bliver tit reduceret til et spørgsmål om frikadeller og flæskesteg, men det handler om meget andet og vigtigere end mad. Hvis debatten skal blive bare nogenlunde konstruktiv, er vi nødt til at studere argumenterne og etiketterne nærmere.
Kulturkritik er adfærdskritik
At kritisere kultur, eller dele af en kultur, betyder at kritisere adfærd. Man kritiserer de handlinger en bestemt kultur står for. Det kan være alt fra morgensang til frikadeller, eller burka.
Kulturkritik er ikke racisme
Adfærdskritik er ikke racisme, heller ikke selvom adfærden primært er udbredt blandt bestemte racer. Adfærd kan ændres. Dermed kan udøveren ændre sin adfærd som følge af kritikken (hvis kritikken er berettiget). Race derimod, kan ikke ændres. Objektet for race-kritik kan ikke ændre sin race. Dermed er racekritik ikke konstruktiv på samme måde som adfærdskritik.
Kulturkritik er ikke xenofobi
At kritisere en bestemt adfærd er ikke det samme som xenofobi - angsten for fremmede. Xenofobi er angsten for det ukendte. De ukendte. Frygten for de ændringer en fremmed kultur kunne medføre for en selv og sine omgivelser. At kritisere en kendt adfærd er ikke det samme som at kritisere en kultur blot for at være anderledes. At sige at bikinier eller burkaer er grimme er ikke det samme som at sige at de er "farlige". At sige at de er grimme er kulturkritik. At se de er farlige er xenofobi. At noget er grimt indeholder ingen angst. Det gør noget "farligt" derimod.
Ikke alle kulturer, eller dele af kulturer, er lige gode
Ikke alle dele af en kultur er lige gode, vigtige eller interessante at kritisere. F.eks. er de fleste mennesker nok ligeglade med om naboen spiser flæskesteg, ikke spiser svinekød, eller ikke spiser kød overhovedet. Det er naboens valg. Derudover er individuelle handlinger subjektive. Om det er godt eller skidt at gå i bikini i haven er naboens egen vurdering. Det afhænger af individets subjektive holdning.
De færreste mennesker har noget imod indiske mad, arabiske tæpper, italienske biler, kebab, falafel, grøn karry-suppe, eller noget som helst andet af samme kaliber. Genstande fra en bestemt kultur er sjældent interessante at kritisere. Det er døde ting, som typisk ingen skade gør, med mindre de genstande har en underliggende symbolik (som f.eks. nazi-symbolet). Tværtimod kan den slags input fra andre kulturer typisk "berige" et samfund.
Til gengæld er det interessant at se på hvoran tilhængere af en kultur opfører sig overfor andre mennesker. Det er f.eks. ikke specielt berigende for Danmark at importere heksejagt, homofobi, eller jødehad. Dette er negativ adfærd. Negative dele af kulturer, som ikke vil berige Danmark på nogen som helst måde.
Naturlig kontra tillært adfærd
Når man ser på adfærd mellem mennesker, og skal vurdere om den adfærd er skadelig eller ej for andre mennesker, er man nødt til at skelne mellem naturlig og tillært adfærd.
Hvis jeg slår en dansker i hovedet med en jernstang, så bryder han sig rimeligt sikkert ikke om det. Det samme gør sig gældende hvis jeg slår en kineser, afrikaner, franskmand, araber etc. i hovedet med den samme jernstang. Denne adfærd er naturligt skadende for andre individere, uanset hvilken kultur de kommer fra.
I nogle kulturer er det meget æreskrænkende at sige "Sin søster er en luder". Det besvares ofte med fysisk vold. I andre kulturer trækker man på smilebåndet og svarer "hvad har jeg med det at gøre?". Når mennesker reagerer forskelligt på samme handlinger er der tale om tillært adfærd. Individet har lært, at en given adfærd er enten positiv eller negativ.
Forskellige kulturer har forskellige tillært adfærd. F.eks. hvilken beklædning man skal gå i osv. Igen er det mest interessant at se på den adfærd en kultur har, som er naturligt skadelig for tilhængerne selv, og kulturens omgivelser. Lad mig give et eksempel.
En mand har lært at fornærmelse af ens mor er ondt. F.eks. har en del amerikanere (og sydeuropæere) denne adfærd. Det er tillært at det er skadeligt. Reaktionen kan være fysisk vold, hvilket er "naturligt skadeligt".
Det er specielt interessante at kritisere tillært adfærd, eftersom tillært adfærd kan aflæres igen. Det er f.eks. sjældent acceptabelt at en reaktion på en tillært, negativ handling er en naturligt negativ handling. F.eks. at anvende vold som reaktion på en tillært fornærmende udtalelse.
Kulturdebatten
Kulturdebatten bliver ofte underlig mudret. Kritikere af f.eks. islam får at vide at de ikke lever op til deres egne idealer om religionsfrihed. Ergo må det handle om noget andet... nemligt racisme eller xenobi.
Mange modstandere af kulturkritik ser al kulturkritik som nedladende og afstandsskabende. Dette er endnu en god grund til at reducere kulturkritik til f.eks. racisme eller xenofobi. Racisme er nemligt noget som der er bred enig om, er uetisk, dårligt, måske endda direkte "ondskab". Og xenofobi kan afskrives som irrationelt (læs: noget dumme mennesker føler), hvorved man ikke behøver beskæftige sig med kritikken.
Når en kulturkritiker bliver stemplet som racist eller xenofob, vil kulturkritkeren ofte ændre sine argumenter til at ikke at handle om det kritiserede, men om noget andet. Det handler ikke længere om islam, men om "danskheden". "Bevarelse af danskheden" har ikke den samme, negative klang som "kritik af islam". Desværre får dette modstanderen af kulturkritikken til at tro at kritikken handler om frikadeller og flæskesteg. En situation som modstanderen af kritikken selv har skabt ved enten at stemple, latterliggøre, eller true sin modstander (racisme er stadig strafbart).
Debatten er dermed afsporet - hvilket modstanderen er glad for, men idiotien i argumenterne har modstanderen selv forårsaget, ved ikke at tillade kritikken af det essentielle, nemlig kulturers adfærd.
Kulturkritik er nødvendigt
En kultur som ikke behandler udenforstående eller frafaldne på samme måde som tilhængere er intolerant. Hvordan kan en religion eller ideologi som kræver dødsstraf eller social ekslusion for at frafalde, give plads til religionsfrihed? Det skal selvfølgelig kritiseres. Det er ikke intolerant at kritisere intolerance. Det er tværtimod stærkt nødvendigt! Det er liberalt at tillade naboen at gå i det tøj de har lyst til, og spise den mad de har lyst til, så længe naboen ikke fysisk generer nogen ved det. Men det er i lige så høj grad liberalt at kritisere naboens adfærd når denne bliver skadelig for omgivelserne.
Vi danskere kritiseret vores egen kultur gennem generationer. Vi kritiserede den katolske kristendom og blev protestanter under reformationen. Vi kritiserede religionens rolle i samfundet i oplysningstiden. Og vi har kritiseret påklædning, normer osv. gennem 50'erne, i 68-generationen, og sidenhen også. Hver generation kritiserer normerne fra generationen før dem. Vi kritiserer virksomhedernes, fagforeningernes, politikernes, hooligans, og mange andre grupperingers adfærd.
Det er gennem kulturkritik (adfærdskritik) at vi udvikler os til noget nyt og (forhåbentligt) bedre. Kulturkritik er en naturlig del af et samfunds udvikling. Den er ikke skadelig - den er nødvendig - og den fortjener bedre end at blive reducere til et spørgsmål om rødkål, julenisser, racisme eller xenofobi.
