Lidt økonomisk teori om indvandring

Økonomisk teori om indvandring Generelle ligevægtsmodeller (herefter kaldet ”modellen”) er meget klare mht

Torben Mark Pedersen,

11/09/2015

Økonomisk teori om indvandring

Generelle ligevægtsmodeller (herefter kaldet ”modellen”) er meget klare mht. konklusioner om fri bevægelighed af varer, tjenester, kapital og arbejdskraft

Fri bevægelighed sikrer den samlet set størst mulige velstand, markedsligevægten er Paretooptimal. Og ”modellen” er økonomers reference for at begrunde fordele ved frihandel. Somme konklusion gælder for fri bevægelighed af kapital og arbejdskraft i modellen.

Det er en god reference at have i baghovedet, men lige så vigtigt er det at være opmærksom på, at en models konklusioner kun holder inden for rammerne af modellen, hvor modellens forudsætninger er opfyldt. Man kan aldrig drage direkte konklusioner fra model til virkelighed. De fleste økonomer vil mene, at en sådan generel ligevægtsmodels konklusioner som hovedregel holder for så vidt angår varer, tjenester og kapital.

Hvad angår mennesker – der ikke er det samme som arbejdskraft – er modellens forudsætninger fjernere fra virkeligheden. Af en lang række grunde:

1.

Modellen tager ikke højde for velfærdsstaten med alle dens indkomstoverførsler og ”gratisydelser”. Ifølge Nationalbankens rapport om inddvandring, så er det kun de såkaldte ”superinddvandrere”, der giver et nettobidrag. En ”superinddvandrer” er en inddvandrer, der kommer til Danmark efter færdiggjort uddannelse, er fuldtidsbeskæftiget i et vellønnet job, og som forlader Danmark før pensionsalderen.

2.

Ikke alle inddvandrere er arbejdskraft som forudsat i modellen. Kommer der én mandlig inddvandrer til Danmark, der får familiesammenført kone og to til tre børn, så stiller det så meget højere krav til beskæftigelsesgrad og lønniveau for både manden og kvinden, for at de er nettobidragsydere.

3.

”Modellens” konklusioner om, at den samlede velstand ville stige ved fuldstændig fri bevægelighed af varer, kapital og arbejdskraft indebærer ikke, at alle vil vinde. Hvis hele verdensøkonomien fik fuldstændig åbne grænser for varer, kapital og arbejdskraft, og hvis vi simplificerende antager, at både kapital og arbejdskraft kan bevæge sig omkostningsfrit på tværs af grænserne, så vil Danmark på den korte bane blive taber, fordi det danske kapital/arbejdskraftforhold og dermed produktivitet vil falde til verdens gennemsnittet, hvilket er langt under dansk niveau. I en statisk generel ligevægtsmodel vil det blive resultatet. Når modellen implicerer, at alle kan blive stillet bedre, så forudsætter det, at der kan finde en omfordeling sted, hvor vinderne bestikker taberne, så alle i sidste ende stilles bedre end i udgangssituationen. I en teoretisk model, kan det lade sig gøre, men i virkeligheden vil der aldrig finde den slags indkomstoverførsler sted mellem lande.

4.

Ovenstående holder i en statisk generel ligevægtsmodel. Men man burde tænke inden for rammerne af internationale vækstmodeller. Der gælder det (for eksogene vækstmodeller som Solow-modellen og Ramsey-modellen), at deres steady state afhænger af økonomiens strukturelle parametre, og lande med højere befolkningsvækstrate end Danmark vil isoleret set have en lavere steady state. Det betyder, at også på den lange bane ville Danmark blive taber i en økonomi med fuldstændig fri mobilitet.

5.

Inddvandrere kommer til Danmark uden kapital, men for at være produktive skal de have kapital at arbejde med. En konstant tilstrømning af arbejdskraft til Danmark, selv hvis vi antager at alle inddvandrere kommer i beskæftigelse med det samme, og at de er lige så produktive som danskerne, vil svare til at øge befolkningsvækstraten i en vækstmodel, hvilket permanent vil sænke forbrug per person og steady state kapital per person.

6.

Da inddvandrere også har mindre human kapital end danskerne i gennemsnit, så vil – selv forudsat, at de opnår en beskæftigelsesfrekvens som danskerne – BNP per capita falde i forhold til i dag. Blandt de nuværende beboere i Danmark vil der være vindere og tabere. Kapitalejere vil vinde, fordi et øget arbejdsudbud vil presse lønningerne ned. Højtuddannede vil vinde, hvorimod lavtuddannede vil tabe.

7.

Modellen forudsætter, at al arbejdskraft er beskæftiget. Når det selv efter 10 år kun er en fjerdedel eller tredjedel af flyggtninge, der er i beskæftigelse, så indebærer det naturligvis, at de tilbagediskonterede forventede nettogevinster ved øget beskæftigelse bliver mindre eller måske endda negative.

Kilde: