Løkkes kattelem

Jeg sad og læste lidt på lovforslaget (L29), som vi skal stemme om på torsdag

Henrik Jensen,

29/11/2015

Jeg sad og læste lidt på lovforslaget (L29), som vi skal stemme om på torsdag. Mest for at finde bemærkningerne - eller Løkkes garanti for at det ikke kommer til at omhandle asyI- og indvandringspolitikken.

Det fandt jeg allerede i de indledende bemærkninger.

"Fremtidige tilvalg af retsakter om asyI og indvandring forudsætter enighed blandt aftalepartierne." 


Det er det ENESTE jeg finder i forhold til hans garanti. 
 

Aftalepartierne er mig bekendt S, C, V, SF og RV. Ja, hvert enkelt parti har vetoret står der også, men bliver vi presset hårdt nok af EU, eventuelt på en parallelaftale om Europol - tja, så der der en åben ladeport, for alle vil jo være med i Europol, og fint med det.  Men jeg kunne da godt forestille mig at Løkke vil bruge muligheden hvis den byder sig, og han ikke kan hente sit næste flertal hos DF, til at finde det flertal blandt aftalepartierne. De stemmer han kommer til at mangle koster - sådan er det jo! Og specielt SF og RV mener at vi skal deltage fuldt ud i EUs asyl- og indvandringspolitik - så mon ikke det vil være her de kommer med krav?  Merkel skal bare presse hårdt nok, så er jeg slemt bange for at Løkke bryder sit "løfte", og bliver enig med aftalepartierne. 
Lad os bare efterfølgende tage en ren afstemning om Europol - det bør vi være med i. Vi burde vel også kunne få en aftale som den UK har - alle skal vel have de samme muligheder i fællesskabets navn. Ud af Schengen, og ind i Europol, vi skal vel bare på listen sammen med UK og Irland, der skal jo ikke opfindes noget nyt. 

Og når Løkke siger at briterne er glade for deres aftale, er det så den britiske befolkning eller de britiske politikere han taler om? 

Kilde: