Martins Krasniks kritik af Støjberg bygger på rapport med forkert konklusion

Martin Krasnik havde Inger Støjberg i Deadline mandag den 6

Ikke angivet Ikke angivet,

10/07/2015

Martin Krasnik havde Inger Støjberg i Deadline mandag den 6. juli, til en diskussion om effekten af regeringens stramninger af asylpolitikken, herunder ikke mindst en diskussion om, hvorvidt de lavere ydelser asylansøgere fremover vil modtage, kan forventes at have en effekt på antallet af asylansøgere.

Med andre ord en diskussion om, hvorvidt asylansøgere reagerer på økonomiske incitamenter, når de søger asyl i et givet land.

Programmet kan ses her: https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-2015-07-06#!/

Efter programmet var der en mindre ”shit-storm” på mit Facebook feed, hvor Støjberg blev kritiseret for at bedrive politik på mavefornemmelse, og i strid mod videnskabelig fakta. Også den erklæret borgerlig-liberale politiske kommentator Jarl Cordua, kritiserer Støjberg i denne analyse i B.T. http://www.bt.dk/politik/jarl-cordua-flot-start-loekke-men-hvad-nu, der afsluttes med:

”Thorning-regeringen fik tæsk for mange fodfejl og de mange uprøvede ministre og studenter, der sad med på regeringsbænkene. Denne regerings ministre er omvendt garvede folk, som kun i få tilfælde har dummet sig. Det skulle da lige være integrationsminister Inger Støjberg, der stillede op i Deadline på DR2 hos Martin Krasnik med et synspunkt om, at asylansøgere vælger Danmark som destination på grund af de høje ydelser, selv om sagkundskaben er kommet til den stik modsatte konklusion.

Jysk kækhed kan ikke kompensere for god forberedelse.”

 

Interviewet i Deadline

I hele første halvdel af interviewet betvivler Krasnik stærkt, at ydelsernes niveau skulle have nogen betydning, og siger (14:25): “Skal vi ikke holde os til de undersøgelser der er lavet på spørgsmålet. Der er faktisk lavet undersøgelser I Europa. Der specifikt spørger, hvad betyder det når man sætter ydelsen ned eller op, for beslutningen om at tage til det ene land, fremfor det andet. I Storbritannien lavede man i 2010 en stor undersøgelse, og der konkluderer man simpelthen knivskarpt: (14:43 her vises citatet på skærmen) ”Der er intet statistisk signifikant forhold mellem niveauet af sociale og velfærdsydelser og asylansøgninger

Dette citat er helt centralt, da det er en stor del af præmissen for Krasniks kritik gennem resten af interviewet. Og citat vises på skærmen, sammen med henvisning til den rapport det kommer fra, som er: ”Refugee Council Chance or choice? Understanding why asylum seekers come to the UK”. Der er skrevet af en professor Heaven Crawley og som kan findes her: http://www.refugeecouncil.org.uk/assets/0001/5702/rcchance.pdf

Omvendt argumenterer Støjberg flere gange i løbet af 25 minutter lange interview for, at det er hendes klare overbevisning, at ydelsernes niveau har betydning, men det naturligvis ikke er den eneste bevæggrund for asylansøgerne.

Efter (14:18) siger hun f.eks. “Jeg er helt sikker på at det har en betydning, men jeg tror ikke at ydelsens størrelse, er det eneste der har betydning”.

Krasniks kritik bygger på rapport med forkert konklusion

Det er min påstand. At selve rapportens konklusion er forkert. At Krasnik enten ikke har læst eller forstået rapporten, og at Krasnik dermed bestemt ikke var godt forberedt.

Af rapporten som Krasnik citerer fra, fremgår på side 4 under overskriften: “Methodology”: “The report is based on evidence gathered through a review of the existing literature and semi-structured interviews with 43 refugees and asylum seekers living in the UK. Ten of the respondents arrived as separated children. Focus group discussions were also held with 25 people.”

Allerede her tager Krasnik fejl, da 43 interviews og en fokus gruppe, næppe kan betegnes som en ”stor undersøgelse”.

Derudover ved enhver med en smule statistikkundskaber, at man ikke kan konkludere om noget er statistisk signifikant på baggrund af nogle ”semi-strukturerede” – hvad det så end er – interviews og nogle fokusgrupper, hvorfor man allerede her bør blive en smule skeptisk. Ikke desto mindre stammer det centrale citat fra denne rapport, hvor der på side 17 i første spalte, andet afsnit står: ”Studies have identified that there is no statistically significant relationship between the level of social and welfare benefits and asylum applications”.

Citatet kommer dermed reelt på baggrund af ”review of the existing literature”, og Heaven Crawley henviser også ganske loyalt til konklusionens ophav umiddelbart derefter, som er to andre rapporter:

”Asylum Destination Choice What Makes Some West European Countries More Attractive Than Others?” – Eric Neumayer

http://www.lse.ac.uk/geographyAndEnvironment/whosWho/profiles/neumayer/pdf/Article%20in%20European%20Union%20Politics.pdf

og

“Does Policy Matter? On Governments' Attempts to Control Unwanted Migration” – Eiko R. Thielemann

http://www.tcd.ie/iiis/documents/discussion/pdfs/iiisdp09.pdf

Begge rapporter er i sig selv ganske interessante og underholdende. Da begge rapporter på baggrund af noget forskelligt datamateriale, opstiller en statistisk model, hvor et givet lands relative antal af asylansøgere ift. den samlede befolkningsstørrelse, forsøges forklaret statistisk ud fra nogle forskellige parametre.

Blandt de mere ”underholdende” forklarende parametre, finder Neumayer at stemmeandelen til ”højre populistiske partier” (fx Front Nationale i Frankrig og Vlaams  Block i Belgien),  er statistisk signifikant som forklarende variabel for antallet af asylansøgere, med det forventede fortegn. Mao. jo større stemmeandel til de højre populistiske partier, desto færre asylansøgere.

Hvad der dog er vigtigst i relation til Krasnik, Støjberg og interviewet i Deadline er dog, at det citat som Krasnik fremhæver, IKKE fremgår af nogen af de to ovenstående artikler.

Når man læser artiklerne, er der næppe tvivl om, at Heaven Crawley (og Krasniks) ”citat”: ”Studies have identified that there is no statistically significant relationship between the level of social and welfare benefits and asylum applications”. Er skrevet på baggrund af artiklen af Neumayer.

Som en af de forklarende variable, bruger Neumayer ”Socialwelfare”, som er insignifikant ift. antallet af asylansøgere. Neumayer skriver konkluderende på side 174. ”It seems that the level of social and welfare benefits as a share of GDP is not a statistically significant determinant of destination choice. One caveat is that this variable refers to the general generosity of welfare programmes rather than to the generosity of social and welfare benefits specific to asylum seekers”

Udover Neumayers korrekte forbehold, at den generelle velfærd, ikke nødvendigvis siger noget om velfærdsydelser til asylansøgere. Er der det store problem med Neumayers variabel for social velfærd, at den intet har med niveauet at gøre, men er et mål for velfærdsudgifter i forhold til BNP.

Han skriver på side 169. ”Unfortunately, I have no measure of the generosity of welfare benefits specific to asylum seekers. In its absence I resort to a variable measuring general social and welfare expenditures relative to GDP (%SOCIALWELFARE), with data taken from IMF (various years). Of course, this is not a totally satisfactory proxy variable since countries with more generous general social and welfare benefit systems do not ecessarily extend this greater generosity to asylum seekers.”

Med andre ord, ville den korrekte konklusion være: ”Der er intet statistisk signifikant forhold mellem det relative niveau af sociale og velfærdsydelser i forhold til BNP og asylansøgninger”

Men som det er velkendt fra den generelle fattigdomsdebat, er der stor forskel niveauet af sociale ydelser og det relative niveau af sociale ydelser.

Uden at have opstillet en statistisk model derfor, kan man ved selvsyn konstatere at der er stor forskel på det relative og faktiske niveau for velstandsydelser, ved at besøge OECD’s statistik derom her:

https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=SOCX_AGG

Hvor de sociale udgifter er opgjort i procent af BNP for en rækkelande. For DK udgør de gennem en længere årrække fra 1990-2010 mellem 25%-30%, hvor Italien i samme periode ligger mellem 21%-28%. Til gengæld ligger Norge konstant omkring 22%. Dette bliver yderligere interessant, såfremt man i stedet vælger (på samme side), at få vist tallene som: per capita, i konstante 2005 priser og konstante PPP (2005), målt i dollars. Mao. et udtryk for de sociale omkostninger pr. hoved, målt i konstante priser og købekraft i samme valuta. Danmark ligger i perioden (2005-2010) på ca. 9.500 USD, Italien ca. 7.700 USD, mens Norge ligger ca. 10.000 USD.

Med andre ord, er et højt/lavt relativt socialt udgiftsniveau, ikke ensbetydende med et højt/lavt absolut udgiftsniveau.

Tilbage står at Heaven Crawleys og Krasniks konklusion, ikke er korrekt på baggrund af de kilder og data, som ligger til grund derfor. At Krasnik ikke kan have læst Crawleys rapport tilstrækkeligt kritisk, og at han derfor ikke var specielt godt forberedt. (Måske på andet end, et forsøg på karaktermord på Støjberg)

Kilde: