-mod revisionisme! google cache guide mm.

Det sker at journalister, main-stream-medier, ja selv personer her på 180°, tror at det er sikkert/muligt at revisionere udtalelser/links/klummer d...

_slettet_bruger_4598 Ikke angivet,

07/02/2015

Det sker at journalister, main-stream-medier, ja selv personer her på 180°, tror at det er sikkert/muligt at revisionere udtalelser/links/klummer der er lagt ud på nettet. 

I betragtning af at jeg ikke kan døje historisk revisionisme, og i lyset af det seneste eksempel her en hurtig lille guide jeg kan henvise til når det bliver nødvendigt.

1. Kopier linket til den originale side

2. Besøg google og søg på (indsæt) linket

3. Klik på pop-up trekanten

4. Vælg "cached" i pop-up menuen

Google fører dig nu hen til en arkiveret (cached) version af siden. Der kan linkes direkte til den cachede version.  Google-notitsen øverst fortæller hvornår den arkiverede version er fra. (NB at mit cachede link her er et skærmdump af cachen, mere herom om lidt)

Update: Google genvej

En genvej til den cachede hjemmeside: Slet "http://" i det relevante link og indsæt "http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:" i stedet.

Faldgruber: Google cacher ikke for evigt, derudover kan det være at siden er blevet opdateret så ofte, eller så hurtigt at den arkiverede version ikke længere er aktuel. Det kan derfor anbefales at tage et skærmdump af google's cache mens man har den fremme. (cmd-shift-3 på mac, win-printscrn på windows)


Alternativer til Google

The wayback machine rapporteres brugt med held af nogle brugere. Så vidt jeg har forstået mest til brug af ældre hjemmesider. Mere om the wayback machine her.

For store sider

Tit og ofte er de relevante hjemmesider dog for store til at kunne ses i et enkelt skærmdump. Her skal siderne  'fanges' af speciel software (eller 'printes ud' som pdf, hvis man har den mulighed). Som mac-bruger anbefaler jeg programmet paparazzi (windows alternativer her) der kan gemme hele siden som pdf, eller endnu bedre som png/jpg billedfil, der let kan deles på et billed-delings-site som f.eks imgur.

-håber guiden her kan være med til at vi er lidt flere til at holde banditterne i ørerne, og happy caching!

Update: EB

-Det ser ud til at det er lykkedes Ekstra Bladet at unddrage sig google's caching. Man må altså være ekstra vågen med at skærmdumpe for ekstra bladet's vedkommende.

Update: imgur-nedskalering af billeder

Det ser ud til at imgur.com nedskalerer billeder over en vis størrelse. (eksempel)

Løsning: prøv at uploade til en anden imagehost. -eksempelvis abload.de (eksempel)


Kilde: