Myter & Fakta om Dansk Samling

Dette er min personlige oplevelse af Dansk Samling, og jeg vil derfor gøre op med myter om, hvad Dansk Samling er

Ikke angivet Ikke angivet,

29/11/2015

Dette er min personlige oplevelse af Dansk Samling, og jeg vil derfor gøre op med myter om, hvad Dansk Samling er.

Dansk Samling er en kristen klub. FORKERT!

Kristendommen udgør et fundament for vores kultur og vores land. Men i Dansk Samling behøver man ikke være troende eller praktiserende. Vi vil beskytte den kristne kulturarv, men det er ikke sådan, at Dansk Samling er en teologisk diskussionsklub.

Dansk Samling er socialister. FORKERT!

Dansk Samling går ind for betydelige afgiftslempelser og skattenedsættelser. Samtidig vil partiet beskytte den helt basale velfærd til danskerne.

For Dansk Samling er især kernefamilien en høj prioritet. Dansk Samling vil nemlig ikke bare stoppe nedbrydningen af det danske folk og den danske kultur, men styrke genrejsningen og genopbygningen.

Dansk Samling er for landsbytosser. FORKERT!

Dansk Samling er for hele Danmark og for danskere fra alle egne af landet. Der er forretningsmænd som akademikere, selvstændige erhversdrivende, skolelærere, studerende, chauffører, håndværkere, præster, pensionister, omsorgshjælpere, mænd & kvinder, unge, middelaldrende og gamle.

Dansk Samling er et parti for forskellige nationalsindede danskere, der vil redde Danmark. RIGTIGT!

Dansk Samling er nemlig et bredt udvalg af danskere, der har samme fokus: Danmark! Der er desuden en rar stemning af mangel på politisk korrekthed, så man kan diskutere alt-også med humor- hvilket er befriende.

Samtidig ved vi i Dansk Samling, at vi kæmper for en seriøs sag. Dansk Samling vil, at danskerne har national suverænitet, frihed og tryghed. Det betyder, at Danmark skal meldes ud af EU og den ikke-vestlige indvandring stoppes. 

Mennesker fra lande langt borte skal ikke længere kunne få asyl i Danmark. Danskerne skal selv kunne bestemme, hvilken flygtningepolitik der føres, og derfor skal FN´s flygtningekonventioner opsiges eller helt omfortolkes.

Kilde: