Nationalpartiet - familieforetagende med blakket fortid

Der har ellers været stille som graven omkring "Nationalpartiet" siden det 15

davidk Ikke angivet,

08/04/2015

Der har ellers været stille som graven omkring "Nationalpartiet" siden det 15.10.2014 blev dannet - under stor virak og pressedækning - med bred støtte fra alle de rigtige segmenter, og så frem til i går. Det er ikke så mærkeligt, for partiet er ikke et parti i den gængse opfattelse af hvad et parti er, dvs en politisk forening med medlemmer, en organisationsstruktur, partiarbejde, en gennemtænkt politik med bred vision, deltagelse i offentlige møder, høringer osv, men basalt set Ahmad-klanens seneste projekt i deres forsøg på at skaffe sig politisk indflydelse i Danmark.

Fraset spredte artikler nogle få dage efter 15 oktober sidste år, er det eneste vi har hørt fra partiet et interview i Weekendavisen tilbage i december, symptomatisk nok med Kashif Ahmad - den ubestridte leder i alt hvad brødrene foretager sig - og interviewet handlede (også symptomatisk) primært om brødrene og deres families forhold til andre muslimer og indvandrere, al den stund at de tilhører Ahmadiyya-sekten. Weekendavisens artikel handlede ikke om "Nationalpartiet".  Brødrenes rangorden kan man i øvrigt læse om i én af de artikler der blev bragt dagene efter "partiets" dannelse :

»Vi er brødre, så vi kender hinanden på godt og ondt. Hvis jeg er ham, der kommer med ideerne, og er ham, der er god til at kommunikere, så er Aamer regnskabsmanden, der har en uddannelse inden for økonomi, strategi, organisation og ledelse. Asif er ham, der bringer ideerne ned på et realistisk niveau. Han er den lavpraktiske, som holder begge ben på jorden, hvis jeg kommer med en utopisk idé.«

Og hvorfor skriver jeg at det er Ahmad-klanens "seneste projekt"? Fordi de såmænd i sin tid også stillede op for Ny Alliance.  Det var dengang Naser Khader kunne gå på vandet, teoretisk set kunne blive statsminister og NA stod til at kunne få 30 mandater. Det var Kashif Ahmad og Aamer Ahmad der blev folketingskandidater i hhv i Københavns Omegns Storkreds og Københavns Storkreds for NA - dog med et noget andet politisk fokus end det vi hører om idag, det var sådan mere "Ny Alliance"-agtigt :

...fortæller Kashif Ahmad, som vil forebygge sygdomme, forbedre indlærings og koncentrationsevnen hos børn og ældre med sund mad, hvilket vil kunne mærkes på hele sundhedssektoren ­ som alternativ til lange ventelister (...) Brødrene ser gerne Danmark tilbage som verdens frontfigur for dyrevelfærd, bedre menneskerettigheder og hjælpen til de fattigste i verden.

Det var dengang - dyrevelfærd, sund mad til ældre, ventelister og de fattige i verden skal man lede længe efter i Nationalpartiets partiprogram og hensigtserklæringer.  Ingen af delene nævnes med ét eneste ord. 

Men vi ved jo hvordan det gik med Ny Alliance. Og da chancen for at komme i Folketinget for Ny Alliance skred i svinget, skred brødrene også, smækkede med døren og under overskriften "Færdig med politik" proklamerede at :

Så ja, færdig med politik for nu og mere fokus på platformen for humanitære og godgørende formål - ABROS.DK

Læg mærke til dette abros.dk, der frit oversat betyder "A-brødrene". Hjemmesiden findes stadig, men det har været sløjt med de humanitære og godgørende projekter på det seneste, sidste opdatering er fra 16.02.2012, dvs over 3 år gammel, da de stablede en demonstration på benene til fordel for den myrdede Cem Aydin, en sag som flere her på 180grader.dk formentlig har i frisk erindring. 

Hvorfor der ikke har været aktivitet i den humanitære organisation de seneste 3 år kan man jo kun gætte på. Et oplagt gæt er, at brødrene fandt et nyt projekt - nemlig Hvidovrelisten, der siden 2001 har været én af landetst stærkeste og bedst repræsenterede lokallister.  Det lykkedes Kashif Ahmad at overtage én af Hvidovrelistens kandidaturer lige op til kommunalvalget i 2013, og selvom man kan læse at "allerede på valgnatten var der rygter fremme om, at han muligvis ville blive løsgænger eller skifte parti", så gik der trods alt hele 8 måneder før Kashif Ahmad sprængte Hvidovrelisten og blev løsgænger. Til stor ærgrelse og fortrydelse for listens mangeårige drivkrafter og ildsjæle :

Forløbet er en god lektion i, at vi alle har en tendens til at lade ønsketænkning blinde os for de mere hårde realiteter.
I foråret 2013 henvendte KA sig selv til os og bad indtrængende om at få lov til at stille op for ”byens bedste hold – Hvidovrelisten”.
I overensstemmelse med liste Hs åbenhed og rummelighed bød vi ham tillidsfuldt velkommen på holdet. Mod vores praksis med kun at bruge gode medlemmer, som vi kender som dygtige og ordentlige repræsentanter.
Herefter har han ufortjent smykket sig med et dårligt passet medlemskab af Hvidovrelisten og fyldt alt for meget i forhold til sin indsats for den fælles sag.

(...)  Vi forstår kun alt for godt, at folk kan falde for ham, vi har jo prøvet det selv. Og vi undlod desværre at lytte til kloge, kritiske røster.

Så sådan ligger landet. Det nye projekt hedder "Nationalpartiet", for det er jo trods alt bedre at eje et familieforetagende man kan kalde et parti, end kun at være menig kandidat for et rigtigt parti; og rigtig politik og reel indflydelse som den i Hvidovre var åbenbart ikke stort nok alligevel for ambitionerne.  Vanen tro bygger Ahmad-brødrene ikke noget op selv, så her nu hvor valget nærmer sig med hastige skridt lykkedes det dem at shanghaje Danmarks mest omtalte og feterede andengenerationsindvandrer, Yahya Hassan - der vel er ung men så sandelig også må være ufatteligt naiv - og nasse lidt på hans karisma og goodwill hos de snakkende klasser. De kan skubbe Hassan foran sig som en galeonsfigur, og da der alligevel vil være mindst ét mandat i overskud hvis brødrene vælges ind, kan naive Hassan jo lige så godt sætte sig på dette. 

Kilde: